Flytbar intelligent varme til baby- og fravænningsstier

JE & P - A/S Drives af Jens Ejnar Christensen og Per Rasmussen, der årligt producerer 10.000 slagtevin fra 7 til 100 kg.

Alle grisene modtages hver uge fra én smågriseleverandør, hvor der er en vis variation i størrelsen. Der er brug for supplerende varme, og valget faldt på en flytbar løsning fra vengsystem, da der typisk kun skal bruges ekstra varme i to stier de første 10-14 dage, hvorefter grisene selv kan holde varmen. Alternativt skulle der investeres i varme til alle staldene, hvorved investeringen ville blive seks gange så stor.

»Grisene trives godt med den ekstra varme, og der er mærkbart mindre diarre ved de mindste grise,« fortæller driftsleder i svinestalden Henning Noer.

Intelligente varmelampestyringer

Styringens kurve starter ved 33-35 grader (kan ændres manuelt), som den fastholder i to dage, herefter sænkes temperaturen gradvis i takt med, at grisene vokser, og deres varmebehov bliver mindre. Samtidig måler den infrarøde sensor grisenes overfladetemperatur og tilpasser varmen fra lampen efter deres øjeblikkelige behov. Det sikrer, at der altid er den korrekte temperatur under overdækningen og minimum af stress i hulen – øget tilvækst.

Enkelt og fleksibelt

Det var enkelt og billigt at investere i en flytbar løsning, der kunne bruges i alle sektioner. Der er valgt en løsning med to separate styringer med hver tre varmelamper. Der er kun behov for ekstra varme de første 10-14 dage, hvorefter styring og lamper flyttes til den næste sektion. Styringerne er monteret med 230 V hanstik og på en plade, så de let kan hænges op på væggen ved overdækningen eller tættere på gangen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle