2012 blev året, hvor det stod klart, at højprismarkedet for vores afgrøder er kommet for at blive. Prisudviklingen er nu drevet af en global produktion, som halser efter den buldrende forbrugsfremgang – og det er den største garant for en stigende pristrend. Det er slut med kornbjerge og braklægning for at bringe produktionen nedad. De små lagre betyder også, at de store årlige prisudsving er kommet for at blive. Store årsvariationer kan dog ikke overskygge, at den overordnede pristrend vil være opad!
Rekord hvert år
Den globale afgrødeproduktion skal sætte verdensrekord hvert år, hvis den skal følge med det stigende forbrug, som ifølge FAO er fordoblet inden for de næste 40 år. Forklaringen er blandt andet 80 mio. flere mennesker pr. år, men i virkeligheden er den hastigt stigende velstand i Kina og Indien langt vigtigere. Øget velstand giver øget kødforbrug, og der går fire kilo korn til at producere ét kilo kød! Og det går stærkt. På 10 år er Kinas sojaimport steget fra 10 til 60 mio. ton. To ud af tre kg soja, der bliver solgt på verdensmarkedet, bliver købt af kineserne. 30 pct. af den globale sojaproduktion bliver nu forbrugt i Kina. Spørgsmålet er ikke, om den samme udvikling kommer til at ske inden for majs, men alene hvornår.
Endelige er afgrødeforbruget til bioenergi eksploderet. I USA var majsforbruget til bioethanol marginalt for 10 år siden. Nu går halvdelen af USAs enorme majsproduktion til bioethanol. Det svarer til hele EU’s hvedeproduktion.
Øget produktivitet
Hvor skal den øgede produktion komme fra? Ved inddragelse af mere jord er ofte svaret. Det er forkert. Ganske vist ligger der store potentielle landbrugsarealer i Sydamerika og syd for Sahara. Med enorme investeringer i infrastruktur og knowhow er det også muligt at udvikle det til landbrugsdrift inden for en kortere årrække. Problemet er blot, at der også hvert år tabes store landbrugsarealer til f.eks. byudvidelser, erosion, klimaændringer og mangel på ferskvand. Fakta er, at FAO kun forventer en meget beskeden netto-arealfremgang i de næste 30-40 år!
Det sætter en tyk streg under, at der kun er ét sted, den øgede produktion kan komme fra: Øget produktivitet = øgede hektarudbytter. Det kræver især, at man får løftet udbytterne i U-landene. Det kræver også, at udbytterne i I-landene øges, selvom det bliver sværere og sværere. Det største potentiale ligger inden for planteforædlingen, hvor der arbejdes på effektivisering af fotosyntesen og nedsættelse af afgrødernes vandforbrug – men det tager tid.
Det forudsætter også, at man fastholder den produktivitet, der er opnået i I-landene blandt andet takket være gmo, kunstgødning og planteværn. Den globale afgrødeproduktion har ikke en chance for at følge med forbruget, hvis disse hjælpestoffer ikke udnyttes optimalt. Det betyder vel også en overordnet forpligtelse til at udnytte de gode landbrugsarealer, også selvom de ligger i Danmark.
Godt Nytår til alle. I skal være stolte over at være aktive i Danmarks og verdens vigtigste erhverv. Det har samfundet ikke skønnet på det i mange år, men det kommer de til i fremtiden.
