Af chefkonsulent Stig Munck Larsen, Landbrug & Fødevarer
For præcis et år siden lød teksten til samme artikel, at fjerkræsektoren fra starten af 2021 blev ramt af ’Den perfekte storm’ ved Brexit, fugleinfluenza og covid-19-spredning. Hvordan er det så gået siden? Den perfekte storm har måske aftaget en smule, men nye vinde rammer nu sektoren. Mens der er kommet en handelsaftale med UK, der udskyder tidspunktet for grænsekontrol og certifikat ved eksport til UK til 1. juli og covid forhåbentlig snart udfases med vaccinerne, raser fugleinfluenzaen videre på andet år. 2022 er da også indtil videre startet ud med tre større udbrud i kalkun- og ægbesætninger, og der frygtes flere udbrud i det, der har været den værste epidemi nogensinde på globalt plan.
Mens der er håb om snarlige normale tilstande og forbrugsmønstre, lurer andre farer, som kan få stor indflydelse på sektoren.
Stigning i råvarepriser til foder, energi, pakkematerialer og risiko for manglende arbejdsudbud er alle faktorer, der kan få stor betydning for alle led i fjerkræsektorens værdikæde og kræve en generelt bedre sammenhæng mellem produktionsomkostninger og pris for produkterne. Dertil kommer, at forsat gode eksportmuligheder er afgørende.
Mens Sydafrika netop har indført foreløbig straftold på importen af kyllingekød fra Danmark og en række andre lande, er det et lyspunkt, at Sydkorea nu ønsker at forhandle regionaliseringsaftale med Danmark, så denne vigtige eksport på op mod 100 mio. kr. årligt kan fortsætte trods fugleinfluenza. Det arbejde er netop sat i søen med håb om en aftale i første halvår af 2022.
Mens eksporten for 2021 skønnes at lande på 3 mia. kr., er der tale om et markant fald til de største seks markeder uden for EU. Dette er især effekten af fugleinfluenza.
