Verdens ældste dyreværnsforening for heste, Foreningen Hestens Værn fylder 100 år i 2009. Begivenheden fejres flere gange. Først med et fagligt seminar og reception lørdag den 4. april på Det Biovidenskabelige Fakultet (tidl. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole) og senere med en opvisning på Christiansborg Ridebane lørdag den 2. maj.
Da Hestens Værn blev stiftet i 1909 foregik stort set al transport i København med hesten som trækkraft. Det gjaldt udbringning af varer og transport af personer i bl. a. hestetrukne sporvogne.
Datidens vilkår for disse trækheste var barske. Var der ikke råd til at holde dem i ordentlig kondition, blev de hurtigt udslidte. Disse ofte magre, halte og trætte heste faldt befolkningen for brystet og var den egentlige årsag til, at professor i husdyrbrug ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Harald Goldschmidt efter tilskyndelse fra pastorinde A. Obel Koch tog initiativ til oprettelse af Foreningen Hestens Værn.
Efter anden verdenskrig er hestens rolle i Danmark dramatisk. I dag bruges de fleste som hobbydyr til sport og rekreation, men god hestevelfærd er stadig ikke en selvfølge. Hestens ny rolle som sportsrekvisit har ind imellem negative konsekvenser for dyrene. Det sker også ofte, at mennesker anskaffer sig en eller flere heste og ponyer uden at have forudsætninger for at passe dem.
Rekord i vanrøgtsager
I 2008 fik Hestens Værn et rekord stort antal anmeldelser om vanrøgt af heste. "211 anmeldelser i 2008 er bestemt foruroligende, siger Hestens Værns formand Julie Fjeldborg. Hun mener dog, at antallet mere er udtryk for, at folk er hurtigere til at anmelde dårligt passede heste, end de var før.
Det typiske vanrøgtssager handler om heste, der går magre og efterladte på nedbidte folde, ponyer med lange snabelhove, forfangne heste, der ikke får dyrlægebehandling og heste, der ikke kommer ud af stalden.
