En del sten- og jorddiger er beskyttede og må ikke fjernes eller ændres uden tilladelse. Problemet er bare, at ingen ved præcist, hvilke der er tale om.
Vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger fra Kulturministeriet er et dokument på 68 A4-sider.
Læser du det, så ved du, om dine diger er fredede. Måske.
Der findes godt nok et kort, men det er vejledende, og der er ikke garanti for, at det er retvisende.
Derfor er det på baggrund af en case-by-case evaluering, at diger er fredede. Det evalueres ud fra deres formål. Er de til som beskyttelse mod støj eller oversvømmelse, - er de havediger, eller er de til kystbeskyttelse, er de ikke fredede, medmindre de har en historisk, naturhistorisk eller biologisk værdi.
Konkret udpegning
Der er dog en anden mulighed. En kommune har siden 2003 haft mulighed for at lave det, der hedder en konkret udpegning, og før det har de tidligere amter haft muligheden siden 1992. En konkret udpegning betyder, at kommunen kan evaluere alle diger i kommunen og lave en liste af beskyttede diger.
Det er der indtil videre kun én kommune, Vejen Kommune, der har gjort. Kolding Kommune er også i færd med et pilotprojekt i udvalgte sogne. Slots- og kulturstyrelsen har estimeret, at det tager cirka seks til otte timer pr. kilometer dige. Det kan betyde et millionbeløb for kommunerne, - Vejen Kommunes byråd har sat 900.000 kroner af til projektet over de næste to år.
Daværende kulturminister Bertel Haarder og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har tidligere opfordret kommunerne til at lave en konkret udpegning. Kulturministeriet fortæller til LandbrugsAvisen, at der ikke er planer om at yde økonomisk støtte til udpegning af diger i flere kommuner.
»Da loven blev vedtaget, var det forventningen, at de her konkrete udpegninger skulle finde sted. Derfor er materialerne mangelfulde,« siger Karen Post, Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.
600 sager
Bliver et dige uretmæssigt fjernet, går kommunen først ind i sagen. Her kan de i nogle tilfælde give en dispensation med tilbagevirkende kraft, som lukker sagen.
Kan det ikke lade sig gøre, eller vejes lodsejerens hensyn som mindre end de historiske, biologiske eller naturmæssige hensyn, går Slots- og Kulturstyrelsen ind i sagen. De vil derefter lave et krav om genoprettelse, hvilket vil sige, at diget skal genopbygges - på jordejerens regning. En regning, som typisk befinder sig mellem 30.000 og 70.000 kroner.
Landbrug & Fødevarer oplyser, at der er omkring 800 genopretningssager i øjeblikket. Sagerne blev syltet i lang tid, og i løbet af December 2014 blev der sendt 600 breve ud - mange af dem om overtrædelser, som er over 20 år gamle og begået af den tidligere lodsejer.
»Mange af de beskyttede diger er så små, at landmændene tit ikke tænker over det. En del af sagerne kommer fra diger, som landmanden slet ikke vidste fandtes,« siger Karen Post. »Praksis for dispensasioner er meget skrap, så vi så gerne, at sagerne var mere gennemskuelige, og faldt lidt oftere ud for landmandens fordel.«
Faktaboks
Er diget beskyttet?
- Stendiger, offentligt ejede diger, diger på eller ved beskyttet natur og diger angivet på 4cm kort er som udgangspunkt beskyttet, medmindre de ligger i by- eller sommerhuszoner, ved kirkegårde, i haver eller diger, som beskytter mod oversvømmelse, støj, sand- og snefygning, eller har kystbeskyttelsesformål.
- En konkret udpegning underkender dog vejledningen.
