Bjarne Nigaard virker knap så farverig i offentligheden som sin forgænger, og hans faglige baggrund er juraen. Men linjen, som den snart tidligere direktør for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, har fulgt, bliver der ikke ændret på.
Det forsikrer Bjarne Nigaard, som fra 1. august tiltræder stillingen som direktør for landsforeningen.
»Vagn har sin faglige baggrund i planteavlen, hvor mit område er juraen. Selvfølgelig er vi også forskellige som mennesker, Vagn og jeg. Men vi har det samme fokus, der går ud på at fjerne de forhindringer, som gør, at landmænd ikke frit kan råde over deres ejendom eller drive deres erhverv på grund af en alt for omfattende offentlig regulering,« siger den kommende direktør.
Han påpeger også, at han som direktør og leder for organisationens i alt otte ansatte har til opgave at føre organisationens politik ud i livet.
»Det er ikke direktøren, der finder på den politik, der skal føres,« understreger han.
Bjarne Nigaard er vokset op på en gård i Viborg-området. Selv om han deltog i mark og stald, var det jurastudierne ved Aarhus Universitet, der trak. Karrieren har ført ham til job i Indenrigsministeriet, organisationskonsulent i Nordisk Råd og senest som medejer og underviser i konsulentfirmaet Pro. For halvandet år siden trådte han til som chef- og enejurist i BL. I dag er juristbemandingen fordoblet.
Bjarne Nigaard så ikke sig selv som lobbyist for landbruget for ti år siden, men årene har modnet ideen.
»Jeg har lyttet til debatten og hørt beskyldninger mod landbruget, som jeg ikke kan genkende. Det har fået nogle verbale drag over nakken, som ikke blev modsagt. Jeg kunne ikke genkende min familie og andre landmænd i den skingre tone, som har præget debatten. Det har skærpet min interesse for at gå ind i arbejdet,« siger den nye direktør.
Organisationen, han nu står i spidsen for, har to aktive retssager mod staten, »gødningssagen«, som skal tvinge den danske stat til at anerkende, at gødningsreglerne ikke er i overensstemmelse med EUs nitrat- og vandrammedirektiver, og sagen om randzonerne, som man mener er ulovlig ekspropriation. Desuden hviler en sag mod staten for vandplanerne, som blev sendt til fornyet behandling, da Natur- og Miljøklagenævnet erklærede dem ugyldige.
»Vi så jo gerne, at Bæredygtigt Landbrug var overflødig, fordi danske landmænd havde fået retfærdige og fair konkurrencevilkår, respekten for ejendomsretten genoprettet og kravet om randzoner og dyrkningsfrie områder om boringer fjernet. Men det sker nok ikke lige med det samme,« siger Bjarne Nigaard.
