Statsministerens åbningstale dejlig fri for nye landbrugs-idéer i en uge, hvor vores egen Asger skruede bissen på i Europa-parlamentet.
Jordbærboden har fået videoovervågning«.
Med disse ord tegnede statsminister Mette Frederiksen et billede af Danmark, da hun tirsdag åbnede Folketinget. I et 2019, hvor statskassen bugner, renten og arbejdsløsheden er i bund, og kriminaliteten er faldende, valgte hun så dystre vendinger, at nogen sammenlignede det med Donald Trumps åbningstale.
Ligesom hos Trump bar talen præg af en længsel efter gamle dage, da »pengekassen stod frit fremme ved jordbærboden«, og lærerne blev uddannet på et seminarium, ikke et University College. Hvor det på forståeligt dansk hed et skolebibliotek, ikke et Pædagogisk Læringscenter PLC.
Opgør med bureaukratiet
Bureaukratiet fik et ordentligt hug bl.a. med en bemærkning om, at der nu er ansat dobbelt så mange i Rigspolitiet - formentlig med administrative opgaver - som i hele Fyns politikreds.
Det er svært at være uenig i kritikken af regeltyranni og ulidelige smarte management-udtryk. Men ordene må tages med en lille smule skepsis. Samtlige statsministre siden Schlüters »Det skal være lettere at være dansker fra 1982« har lovet forenklinger, men helt sådan er det vist ikke gået.
Skønt at blive glemt
Mon ikke ganske mange i landbruget derfor glæder sig over, at Mogens Jensens Fødevareministerium fylder så lidt i regeringens program? Jovist er der idéer om sprøjtefrie paragraf 3 områder, men den gamle regerings landbrugspakke, som der ellers blev skældt meget ud på, omtales ikke med et ord, bortset fra udmøntningen af målrettet regulering, som allerede er kendt.
Asger skældte ud
Landmand Asger Christensen (V) fik for alvor sin debut i Europa-parlamentet, da den nye kommission var til behandling. Polakken Janus Wojciechowski, der efter planen skal være landbrugskommissær, faldt bestemt ikke i hans smag.
Små landbrug er mere miljørigtige og bedre for dyrevelfærd end store, og lokale fødevarer er bedst for klimaet, skulle polakken angiveligt have slået til lyd for. Ikke nogen rar melding for dansk landbrug, der har nogle af de største og mindst lokale bedrifter i Europa.
»Det hænger jo faktuelt ikke sammen. Svarene var en ren katastrofe. Han er helt på månen«, kommenterede Asger. Så er det ligesom sat på plads.
Billige danske bøffer
15 kroner kostede et pund hakket oksekød 8-12 pct. fedt i Lidl i denne uges tilbudsaviser, og andre steder kunne varen fås til samme pris. Så bliver der ikke meget tilbage til landmanden.
En analyse fra Agromarket føjer spot til skade: Ud af fem europæiske lande er de danske afregningspriser på oksekød nu de laveste. Underligt. For et års tid siden dokumenterede LandbrugsAvisen, at f. eks. Coop vælger tysk eller irsk kød, fordi det er billigere i indløb. Et eller andet sted undervejs bliver der altså tabt nogle penge, kvægbrugerne godt kunne bruge.
Bayer: sprøjt mindre
Den hårdt plagede kemikoncern Bayer holdt i ugens løb pressemøde. En del tid blev brugt til at forsvare det udskældte glyfosat med fagligt korrekt info om, at alternativerne er værre. Og i øvrigt med en opfordring om at sprøjte mindre. Det hjalp ikke: Den i forvejen hårdt ramte Bayer-aktie faldt yderligere 6 pct.
