Jysk inviterer til ’Hullet i jorden’

Kend dine rødder og opnå større frugtbarhed - og få højere udbytter ved korrekt dyrkning af lige netop din jord.

Det er overskrifterne, når Jysk Økologi graver et hul i jorden, og inviterer landmænd til at komme og få en grundig gennemgang af roddybde og rodtæthed, antal af bakterieknolde på bælgplanter, rodkanaler, regnormeaktivitet og andre forhold, der har betydning for, hvor sund jorden på din ejendom er.

Dagen før arrangementet graver Jysk Landbrugsrådgivning et hul med trappetrin, så de fremmødte kan studere røddernes vækst på nærmeste hold.

Økologikonsulent Henning Sørensen giver en grundig gennemgang af de forhold, der har betydning for røddernes vækst, og for hvor sund jorden er som vækstmedie. For jo bedre det lykkes at give rødderne optimale vækstmuligheder, des mere er det muligt at optimere afgrødernes konkurrenceevne og mindske udvaskningen af næringsstoffer.

Arrangementet bliver holdt 28. maj, kl. 10-11.30 på Godrumvej 2, 7323 Give. Ingen tilmelding. Se mere på www.jlbr.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle