Landbruget risikerer tab på 740 millioner: L&F går til kamp

Der er alvorlige faresignaler generelt, men i særdeleshed for kvægbruget og planteproduktionen i udspillet til en ny, fælles landbrugspolitik kombineret med regeringens plan for dansk landbrug, herunder den måde man vil bruge EU-støtten på.

Nye analyser fra SEGES viser, at langt de fleste bedrifter på tværs af sektorerne står til at lide tab, som følge af udjævningen af landbrugsstøtten og de nye eco-schemes. I gennemsnit 80.000 kr. pr. heltidsbedrift. SEGES skønner, at disse forslag fra regeringen alene – uden konsekvenserne af kvælstofforslaget – vil forøge antallet af konkurstruede landbrug fra 12 til 19 procent. En produktion, der understøtter over 5.000 arbejdspladser. Samlet set står sektorerne til et tab på 740 mio. kr. Store tal, som bekymrer L&F-formand Søren Søndergaard.

»Det er afgørende, at der sikres lige konkurrencevilkår mellem EU-landene, og de tal, vi ser her, peger markant i den forkerte retning for danske landmænd. Landbrugspolitikken skal sikre et konkurrencedygtigt erhverv, grøn omstilling og udvikling. Vi har et meget konkret eksempel, hvor regeringen vil bruge støttekroner, som burde hjælpe med at sikre danske landmænds konkurrence- og udviklingsevne, til at finansiere udtagning af lavbundsjord. Det dur ikke i forhold til, at regeringen vil forfølge udviklingssporet. Tabene vil for nogle bedrifter blive livstruende, og for resten vil det i alvorlig grad hæmme mulighederne for at udvikle produktionen,« siger Søren Søndergaard.

Han peger endvidere på, at regeringens udspil til eco-schemes er utilstrækkelige.

»Alle landmænd bidrager til ordningen, og alle skal kunne bruge den. Det er centralt, at betalingen for ordningerne indeholder et incitament. På den måde kan de levere på samfundets efterspørgsel efter miljø og klima og samtidigt bidrage positivt til landmændenes bundlinje. Vi kan ikke leve med, at danske landmænd potentielt straffes for at have været blandt frontløberne i den grønne omstilling,« siger Søren Søndergaard, som understreger, at der er behov for især at se på kvægsektoren og dele af planteproduktionen, som er særligt hårdt ramt.

»Vi kan se, at konsekvenserne i de sektorer bliver særdeles alvorlige for store grupper af landmænd. Vi taler om tab, som for manges vedkommende bliver på flere hundrede tusinde kr. Det er voldsomt og noget, der kræver handling.«

Oprørt kvægformand

På kvægbrugets vegne er Christian Lund, formand for L&F, Kvæg oprørt over de mulige konsekvenser af udjævning og regeringens grønne rammer. Kvægbrugene står til at massive tab, og det må ikke ske, lyder det fra en kamplysten Christian Lund.

»Det her er helt vildt og kræver handling. 120.000 kroner står en mælkeproduktion til at tabe. En ud af fire står til at tabe over 300.000 kr som følge af regeringsoplægget. Det er selvfølgelig helt og aldeles uacceptabelt. Vi vil have sikkerhed for, at sektoren ikke står tilbage med en stor regning, som kan få katastrofal betydning for den enkelte landmand. Vi må ikke se konkurser som følge af de her initiativer, som skulle være udviklingsorienterede, men i stedet lægger voldsomt pres på kvægbrugerne,« siger Christian Lund.

For at sikre den danske mælkeproduktions overlevelse og fortsatte muligheder for udvikling – ikke afvikling – er det nødvendigt med en række kompenserende tiltag til kvægsektoren. Også ud over dem, der allerede ligger i regeringens udspil, hvilket er en fortsættelse af slagtepræmiepuljen, og indførsel af eco-scheme til klima- og miljøvenligt græs, mener Christian Lund.

»Forslag kan være en ko-præmie i form af en årlig betaling per mælkeproducerende ko. Med en betaling på 150 kr. pr. ko pr. år vil vi se en delvis kompensation, som også vil tilskynde til flere malkeår per ko, hvilket er mere klimavenligt. Vi ser også meget gerne en stabiliseringsordning. Nogle producenter vil rammes uforholdsmæssig hårdt, fordi de har en stor andel jord med betalingsrettigheder over gennemsnittet. Jeg forestiller mig en ordning, som kan søges, hvis man lever op til specifikke kriterier for tab af indkomst,« siger Christian Lund.

Han peger videre på, at udvalget af eco-schemes skal være markant større, og at man bør droppe kravet om fedt i foderet til kvier.