Mere plads med højere elementer

Give Elementer A/S optimerer nu eksisterende L-400 elementer, så de kan transporteres på 20 ton-køretøjer.

Som led i virksomhedens kontinuerlige fokus på optimering er Give Elementer A/S, der er en af landets førende producenter af præfabrikerede betonelementer til landbrugsbyggeri, i gang med at optimere fabrikkens L-400-elementer. De nye elementer er tilpasset en 20 ton gummiged og gør det muligt at bygge i højden frem for i længeden med et sådant køretøj.

L-elementerne har gennem tiden været helt centrale i Give Elementer A/S’ historie. Elementerne i L-form blev tegnet tilbage i 1981 og har siden spillet en central rolle i virksomhedens produkt-palet.

Tæt dialog giver bedre produkter

Fra Give Elementer A/S lyder det: ” Vi har udviklet og optimeret vores produkter i tæt dialog med vore kunder. Vi lytter til deres udfordringer og behov. På baggrund af dette har vi også optimeret de eksisterende L400-elementer. Det er grundstenen for vores forretning, at vi løbende optimerer og udvikler vores produkter.” Ud over de nye L-400-elementer tilbyder Give Elementer også L-elementer med pudsede flader i alle størrelser, således at de fremstår pænere end tidligere.

Med 50 års erfaring inden for præfabrikerede elementer i standardstørrelser og en superoptimeret effektiv produktion har Give Elementer A/S med de nye L-elementer endnu en gang bevist, at virksomheden formår at tilpasse sig og produktudvikle i et ellers trængt marked.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle