Landmænd skal ikke være forpagtere hos jordspekulanter, siger Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild. Han afviser at fjerne regel, der sikrer landmænds indflydelse i selskaber.
Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at lokke fremmed kapital til landbruget ved at fjerne de bestemmelser i lovgivningen, som sikrer landmanden bestemmende indflydelse i selskaber, der driver landbrug.
Det fastslår Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.
»Vi er klar til at se på reelle nye finansieringsmuligheder, men vi har ingen interesse i, at jord bliver et investeringsobjekt for kapitalinteresser som pensionskasser og fonde, hvor landmændene bliver forpagtere.«
»Der er masser, der gerne vil investere i jord men få, der vil investere i gårde og hele produktionsenheder. I værste fald risikerer vi, at vi får en liberalisering, som bare betyder, at jordpriserne bliver drevet op af investorer, der ser jorden som investeringsobjekt,« siger Martin Merrild.
Kommission: Barrierer skal væk
Martin Merrild og Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse vender dermed umiddelbart tomlen nedad for Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om, at Landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse skal fjernes for at tilvejebringe ny kapital til erhvervet.
Anbefalingen indebærer, at regler om landmandens bestemmende indflydelse i selskaber bortfalder, skriver Kommissionen, som også mener, at landbruget trænger til »professionalisering«.
Et dilemma
Men det skridt er Landbrug & Fødevarer altså ikke parat til at tage, selvom Martin Merrild erkender, at kapital er hårdt tiltrængt, og at der også i landbruget internt er delte interesser og holdninger.
»Taberne ved en sådan lovændring kan i mine øjne let blive de unge, der er på vej ind i erhvervet, mens de landmænd, der vil lægge op i de kommende år og som er ligeglade med, hvem de sælger til, er potentielle vindere. Vi kommer ikke uden om, at det er et dilemma,« siger han.
Ung tænketank var liberal
Johanne Laursen, formand for LandboUngdom, er enig med Martin Merrild, selvom hun for et års tid siden selv var medlem af tidligere formand for Landbrug & Fødevarer Niels Jørgen Pedersens unge tænketank.
Herfra lød meldingen fra de unge den gang, at man så positivt og åbent på nye ejerformer.
Men sådan ser Johanne Laursen ikke på det.
»Det var tænketankens opgave at tænke nyt og utraditionelt, men det stod også klart, at for de fleste unge landmænd er drømmen fortsat at blive selvstændig landmand. Det kan også godt være, en lempelse af reglerne om landmandens bestemmende indflydelse kan løse nogle problemer på kort sigt. Men vi skal tænke på, hvad der er bedst på den lange bane,« siger Johanne Laursen.
Først ud af krisen
Johanne Laursen frygter, at risikoen ved at give køb på selvejet og indflydelsen nu er, at unge helt mister chancen for nogensinde at blive selvstændige.
»Jeg håber, vi får en ny YJ-ordning, og så skal vi ud på den anden side af finanskrisen, før vi for alvor kan se, hvad mulighederne for generationsskifte er fremover,« siger Johanne Laursen.
»Jeg synes, det er en god beslutning, at vi holder fast i den holdning, vi har haft indtil nu, i stedet for at gøre noget vi senere kommer til at fortryde.«
Udredning før juni
Martin Merrild understreger, at Landbrug & Fødevarers afvisning af at fjerne de sidste barrierer for selskabsdannelse i landbruget ikke nødvendigvis er definitiv.
Primærbestyrelsen har derimod besluttet at analysere grundigt på mulighederne for fremmed finansiering af landbrug og se på fordele og ulemper ved de forskellige modeller.
Udredningen skal behandles på næste møde i primærbestyrelsen i juni.
