Naturtjek giver tjek på naturen

Kan jeg gøre noget for naturen, som også passer med driften på gården, så gør jeg gerne det.«

Mælkeproducent Jacob Damgaard Berthelsen kigger ud over markerne omkring gården nær Farsø, hvor græs og majs fylder godt.

Denne formiddag skal han mødes med naturkonsulent Mette Møller Ragborg fra Agri Nord. Hun skal lave et Naturtjek på ejendommen og har forberedt sig ved at gennemgå nye og gamle kort over gårdens 200 hektar.

Naturtjek er et koncept udviklet af SEGES Natur, som efterfølgende har uddannet lokale naturkonsulenter. Efter Naturtjekket laver konsulenten en rapport for gården med vurderinger og anbefalinger.

»Nogle ting skal blot bevares, som de er, andre steder giver jeg input til, hvad der kan gøres af yderligere tiltag. Men det er helt op til landmanden at bestemme, om det skal gøres, hvornår og i hvilken takt,« siger Mette Møller Ragborg.

På gården ved Farsø foreslår Mette at se nærmere på læhegn, et §3-areal med et gammelt dige og en lille u-dyrket, fugtig kile, som er groet til i pil og siv ned mod et vandløb. Jacob Damgaard Berthelsen har også gjort sig tanker om, hvad han gerne vil se nærmere på sammen med naturkonsulenten.

»Er der noget, jeg kan gøre især for lærken, viberne og agerhøns?«

Han nævner også gårdens mange læhegn. Dem vil han også gerne sætte endnu mere i spil, hvis noget kan gøres bedre.

Altid noget at passe på

Gården er en helt almindelig konventionel produktionsgård i et helt almindeligt landskab – det er altså ikke Danmarks sjældne, unikke og sårbare natur, men det danske kulturlandskab. Alle steder er der knapper, der kan skrues på, forklarer Mette Møller Ragborg.

Naturtjekket giver et overblik. Konsulenten går ejendommen igennem og vurderer natur og småbiotoper ud fra en skala på 1-10 stjerner.

»Det er ikke alt, der har potentiale til at score 10 stjerner. Men nogle bliver faktisk overraskede over, at et gammelt halvdødt træ kan score højt. Det gælder også en skrænt med blottet jord, som jo i produktionssammenhæng ikke tæller så højt.«

Mette Møller Ragborg nævner den blomsterstribe, som mælkeproducenten har langs hele sin lange grusvej. Den er køn, men scorer ikke så højt, fordi den lægges om og ikke er permanent.

»Men det er bedre end at gøre ingenting. Det skal vi huske på,« mener hun.

Jacob har haft blomsterstriber i flere år, og hos ham var den med til at sætte tanker i gang:

»Hvordan kan jeg ellers gøre en forskel? Jeg har ladet en bunke gamle grene ligge. Er det en god idé?« spørger han.

Det bekræfter Mette Møller Ragborg. Grenene ligger nu i udkanten af engen og giver læ og ly for fugle, dyr og insekter:

»De skal bare have lov at ligge uforstyrrede, og næste gang, der er grene til overs, kan de lægges et andet sted i en ny bunke. Det er et enkelt tiltag, som de fleste kan være med på.«

Det samme gælder tricket med at lade halvdøde træer stå.

Hun forklarer, at det endda er muligt at fremprovokere træ-død i læbæltet ved at skære ringe rundt i træets bark. Så dør træet og kan blive levested for insekter og fugle.

»Det kunne godt være en af de ting, jeg gør,« konkluderer Jacob efterfølgende.

Variation er godt

Et andet læhegns råd fra Mette er at skabe lidt mere variation, så det ikke er tæt alle steder, men har nogle små åbne huller.

»Selvom det måske ikke ser ud af meget, så er der masser af værdi i et gammelt læbælte, så lad det endelig være. Skal der ske noget, så tænk på at variation er godt. Både i hvilke træer, der vokser – her er hvidblomstrende træer som mirabel og hvidtjørn rigtigt gode - men også i, om det er tæt eller tyndt. Og hvis et gammelt halvdødt træ vælter, så lad det endelig ligge,« siger Mette Møller Ragborg

Og skal Jacob Damgaard Berthelsen med sine mange græsmarker gøre en forskel for lærker og viber, så kunne en vej frem være lidt barjord langs med kanterne, hvor der er varme, og hvor der kan støvbades.

Efter et Naturtjek får landmanden et skilt, der viser, at her er der udført Naturtjek. På den måde er det også synligt for både gårdens medarbejdere, samarbejdspartnere og gæster, at her er der også fokus på den del af at drive et landbrug.

For mælkeproducenten er det også en motiverende faktor:

»I landbruget får vi for ofte skyld for nedgangen i biodiversitet. Den holdning vil jeg gerne være med til at ændre på, samtidig med at jeg faktisk også gør noget til gavn for naturen.«