Ny importør finder plads til traktorerne på Agromek

Helms TMT Centret er ny importør af Argo Tractors og udstiller fire modeller på Agromek.

To eksemplarer indenfor og to eksemplarer udenfor. Det 34 opskriften for Helms TMT Centret, når Agromek går i gang i næste uge.

Den indendørs stand er nemlig booket for længe siden, og dengang viste den nu nyslåede traktorimportør ikke, at der skulle store traktorer med på udstillingen.

Men det har ændret sig, eftersom Helms siden 1. november har været importør af Argo Tractors med mærkerne Landini, McCormick og Valpadana.

»Det har ikke været muligt at ændre størrelsen på vores stand. Men vi har fået en ekstra stand uden for en af hallerne. På den måde kan vi vise i alt fire modeller af McCormick-traktorer frem for de besøgende på Agromek«, fortæller Jakob Helms, medindehaver og ansvarlig for traktorerne hos Helms.

Op til 310 hestekræfter

Alle fire traktorer bliver de røde af slagsen fra McCormick. Helms satser nemlig på dette mærke alene og lader Præstbro Maskiner stå for forhandlingen af de blå Landini-traktorer.

»Landini og McCormick har mange ligheder på de mekaniske dele, men McCormick er premium-mærket og har mere udstyr og fås i større modeller«.

»For eksempel kommer vi til at vise McCormick X8-serien på Agromek. Den største model yder 310 hestekræfter, mens Landini stopper ved godt 200 hestekræfter«, tilføjer Jakob Helms.

En anden af modellerne på udstillingen bliver den lidt mindre X7.690 P6 Power Plus. Den er ligeledes topudstyret med for eksempel den 10 tommer store DSM-terminal, affjedret foraksel og aktiv kabineaffjedring.

»Modellen yder 225 heste og har en ny powershift-transmission med en række autoskiftefunktioner i sig«, fortæller Jakob Helms

Fortsat plads til læssere

Helms kan næste år fejre 25 års jubilæum som importør af læssemaskiner fra Schäffer. Mærket er Helms’ største omsætningsaktiv i virksomheden, og derfor vil læssemaskinerne naturligvis også være at finde på Agromek.

Det samme gælder i øvrigt pressere fra McHale, som Helms fik importen af i begyndelsen af året, efter at TBS Import (TBS Maskinpower) gik konkurs.

 

Faktaboks

Helms TMT Centret

  • Beskæftiger 35 ansatte.
  • Har tre afdelinger, hhv. Herning, Århus og Ringsted.
  • Er pr. 1. november importør af Argo Tractors med mærkerne Valpadana, McCormick og Landini.
  • Udstiller på Agromek med fire forskellige McCormick-traktorer, bl.a. X8-serien med op til 310 hestekræfter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle