Nye kvægracer, randzoner og græs: Investor vil skabe klimavenlig bedrift i Ribemarsken

Endnu står der lettere indtørrede majsstubbe på de fleste marker, og længst ude er Ribe Å først ved at trække sig tilbage til sit normale forløb.

Men når markerne på Nygård ved Farup nordvest for Ribe bliver farbare, indledes det, man godt kan kalde en landbrugsfaglig revolution.

Fire ud af fem hektarer skal tilsås med kløvergræs med urter, og langs åen skal der etableres ekstra store randzoner for at tage hensyn til, at arealerne ligger i et miljøfølsomt område.

Tiltagene er et udpluk af de visioner, som kemiingeniør og nu landbrugsinvestor Anders Flensburg, Ribe, har for sit projekt ’Klimagården’, som breder sig udover 600 hektar og 280 malkekøer plus opdræt.

Back to basics

Da Anders Flensburg købte Nygård foråret 2019, skete det efter flere års tilløb til at starte et økologisk landbrug, som i videst mulig omfang drives efter principperne for permakultur. Ribemarsken har indtil for få generationer siden udelukkende været dyrket med græs, fordi marskens parløb med åen har givet græsset gode vækstbetingelser selv i tørre somre og omvendt til tider gjort dyrkning af korn og majs til en udfordring.

Det er marskens kernekompetance, som Anders Flensburg gerne vil udnytte, fortæller Klimagårdens PR-ansvarlige Piamaja Dalsgaard.

»Vi skal simpelthen back to basics. Køerne skal så vidt muligt leve af det, vi og de kan hente i marsken«, fortæller hun.

Mere end økologi

Kvægbesætningen med 280 malkekøer plus opdræt og de i alt 600 hektar i marsken er under omlægning til økologi. Men økologien er i sig selv ikke nok, mener Anders Flensburg.

Hvor økologerne gerne må anvende foder, som er importeret, eller gødning fra konventionelle kolleger, skal Klimagårdens landbrug så vidt muligt basere sig på selvforsyning.

Det vil uden tvivl nedsætte køernes mælkeydelse og markernes produktion ganske betragteligt. Med en forudsætning om, at den økonomiske bundlinje skal være bæredygtig, skal der derfor opnås besparelser på bl.a. indkøb og markdrift. Parterne håber også på, at mælken og kødet kan afsættes til en bedre pris.

»Lige nu opererer vi med markedspriser for produkterne, men der skal en merpris til for at lave den kvalitet, som vi vil skabe. Jeg oplever, at flere og flere er villige til at betale ekstra for kvaliteten«, mener Anders Flensburg.

Han peger samtidig på, at det er vigtigt at vise forbrugerne, at kvalitet koster.

»Man kan ikke blot forlange det ene og det andet oveni uden at betale. Det skal vi i landbruget også blive bedre til at italesætte,« mener han.

Hvordan og til hvem Klimagårdens produkter skal afsættes, ønsker parterne endnu ikke at afsløre.

Nicher er nødvendige

Foruden at drive landbrug og afsætte fødevarer er det også et mål med Klimagaarden, at den tjener som inspiration for andre. Anders Flensburg mener, at mindre og mellemstore landbrug bør få øjnene op for produktion af fødevarer med en højere kvalitet.

»Min erfaring fra tiden i industrien er, at kun de største kan overleve rent økonomisk på masseproduktion. Det skal de gøre, fordi de kan. Vi andre skal lave noget som er bedre, som skal afsættes til en højere pris. Ellers holder økonomien ikke på lang sigt«, mener han.

Omlægningen til en produktion med bedre fødevarer kan dog være svær, hvis man er presset økonomisk.

»Det pres har vi ikke, så jeg håber, at vi kan tjene som et inspirationslandbrug, hvor långiverne også kan se, at økonomien kan løbe rundt«, fortæller Anders Flensburg.