Hvorfor stiger bidragssatsen? Hvornår har det en ende? Hvor høj bliver den? Og kan den falde? Det - og meget andet - har LandbrugsAvisen spurgt Nykredits underdirektør, Poul Erik Jørgensen, om. Læs hans svar her.
Hvorfor bliver bidragssatsen ved med at stige?
Vi har fra starten valgt, at vi ikke ville melde den fulde og endelige bidragssats ud på en gang. Det ville have været en helt urimelig situation at sætte landmændene i. Vi vidste heller ikke selv helt, hvor høj satsen skulle ende med at være.
Samtidig er både kapitalkravene, og den pris vi betaler for kapital, steget kraftigt.
Hvornår stopper bidragssatsen sin stigning?
Vi skal opfylde de nye krav til kapital senest i 2019 - altså om fem år, og der skal satserne have fundet deres nye leje.
Vi er på vej mod en mere differentieret bidragssats, hvor der bliver større forskel på laveste og højeste sats. Nogle kunder har en betydelig vej endnu, og de vil opleve flere stigninger. For andre kunder er satsen på plads nu. Og for landmænd, der har en god og positiv udvikling, kan satsen falde i løbet af de næste to til tre år.
Hvor høj er bidragssatsen i 2019?
Jeg har ikke noget fast bud på det. Men jeg ville heller ikke sige det, hvis jeg havde, for priser er en vigtig konkurrenceparameter, og vi vil vedvarende være konkurrencedygtige og ikke give konkurrenterne informationer, de kan bruge og misbruge.
Landmænd siger, at de ikke kan få at vide, hvordan I beregner satsen.
Hvorfor kan de ikke det?
Vi ville gerne fortælle om det, men vi kan ikke, for vi har ikke en entydig regnemaskine, som givet et facit der skal følges.
Der er mange forhold og kombinationer, der spiller ind. For unge og nyetablerede, der som regel har en meget stor kapitalbinding, og af gode grunde ikke kan vise nogle resultater endnu, der tager vi eksempelvis de positive briller på og prissætter dem ud fra deres budgetforventninger. Vi giver dem en bedre pris end vi bør, for at bidrage til at de kan komme i gang i erhvervet.
En landmand, jeg har talt med, har fået hævet sin bidragssats med 0,35 procent fra 2013 til 2014, uden at der er sket nogle ændringer i hans økonomiske situation bortset fra, at han har købt jord som han selv har finansieret, og dermed er blevet mere solid.
Hvorfor er hans bidragssats steget?
Den konkrete sag kan jeg ikke udtale mig om. Men vi vil gerne være forudsigelige, så jeg vil anbefale, at han tager en snak med sin kunderådgiver om, hvor bidragssatsen er på vej hen.
Det er, fordi vi fra starten valgte at hæve bidragssatsen i små step, at vi stadig ser, at den stiger - også selvom kundens økonomiske situation kan være forbedret.
Flere landmænd spørger, hvorfor deres bidragssats stiger, men de får upræcise svar fra deres lokale landbrugskundecenter.
Hvorfor får de ikke svar?
Jeg beklager meget, at de ikke har fået det at vide. De skal selvfølgelig have en forklaring, og den skal de have af deres lokale kunderådgiver.
Hvad skal der til for at få bidragssatsen sat ned?
Vi har ikke nogen faste nedskrevne principper. Men som udgangspunkt behøver ændringer i de økonomiske nøgletal ikke betyde noget for bidragssatsen. Der skal relativt store ændringer til, og er der det, ser vi på det med nye øjne.
Generelt set er der mange faktorer, der spiller ind. Eksempelvis hvis egenkapitalen stiger. Eller man vælger en låntype, der er mindre belastende, vil det også indgå i vores overvejelser.
Nogle landmænd har måske en meget stor andel af afdragsfrihed. For dem kan nye lån med afdrag måske give mulighed for at få satsen sat lidt ned, fordi de er en risiko for os, som indgår i den samlede bedømmelse af vores engagement med dem.
Det samme gælder, hvis man går væk fra variabel rente. Rentefølsomheden kan være ganske betydelig på nogle bedrifter. Lægger man om til fast rente, kan det også betyde noget.
En landmand, jeg har talt med, fik tilbudt at få sat bidragssatsen ned med 0,15 procent, hvis han flytter sine engagementer fra en anden bank til jeres.
Er det ikke en slags metodik?
Jeg kan kun sige, at det ikke en generel politik, at bidragssatsen sættes ned med 0,15 procent på den måde. Det er en konkret beslutning taget af landmandens rådgiver.
Har I en vejledende bidragssats for landbrug?
Nej. Men ved beregninger på internettet har vi en vejledende bidragssats for erhverv. Den er pt. på 1,5 procent. Som udgangspunkt gælder den også for landbrug. I vores beregning starter vi derfor med 1,5 procent for et gennemsnitligt engagement med en gennemsnitlig risiko. Derfra vurderer vi så landmanden og bedriften individuelt.
Som udgangspunkt er satsen for landbrug lavere end for produktionserhverv generelt. Det skyldes, at mange landbrug har let omsættelig, dyrkbar jord og dermed større sikkerhed.
Mange produktionserhverv i byerne har en bidragssats på 3,0 procent.
I betingelserne for jeres lån står der under overskriften ’Bidrag’, at Nykredit forbeholder sig ”ret til med en måneds varsel at forhøje bidraget for nærværende lån”.
Hvorfor står der kun, at satsen kan forhøjes og ikke noget om, at den kan sættes ned?
Teksten handler om, hvad vi har ret til at gøre, og vi prøver at fortælle, hvad der kan ske. Vi skal sikre os, at kunden ved, vi kan hæve satsen, hvis det bliver nødvendigt.
Satsen kan selvfølgelig også blive sat ned. Men det er ikke nødvendigt at skrive i betingelserne, for jeg tror ikke, det giver problemer, hvis vi foreslår at sætte bidragssatsen ned.
Hvad vil du anbefale landmænd, der er usikre på, om deres bidragssats er for høj?
Jeg vil anbefale, at de tager fat i os. Vi forklarer gerne, hvorfor satsen er steget. Og hvad der skal til, for at den kan falde.
Jeg er klar over, at der er kunder, der tror, at satsen ikke kan rokkes. Men det kan den i nogle tilfælde. Så tag snakken med os. Vi vil gerne gøre tingene bedre.
