Først ville 32 landmænd bytte jord, men yderligere 30 endte med at smide jord i ønskebrønden.
Projektet med jordfordeling i Østvendsyssel er måske ikke den største af sin slags i Danmark. Men i landinspektørfirmaet LE34 kalder landinspektør Jes Juhl Jørgensen projektet med 62 landmænd for den største i den ansøgningspulje om tilskud til erhvervsrettet jordfordeling, der blev mulig med økonomisk tilskud fra Tørkepakken fra 2018.
Projektet, der ud over at tage hensyn til klima og miljø, skulle også opfylde et krav om at afkorte den gennemsnitlige afstand mellem lodsejer og mark med mindst 750 meter.
Med det på plads samlede LE34 i slutningen af 2018 i første omgang 32 landmænd omkring Dronninglund. I løbet af kort tid kom yderligere 30 til, så man kom op på i alt 62 lodsejere, der gik sammen i en forening med LE34 i rollen som jordfordelingsplanlægger.
Vi er jo i Vendsyssel...
– Vi startede med en ønskerunde, hvor landmændene kunne sige, hvad deres drømmescenariet ville være. Ud fra det kunne vi tage dialogen videre med hver enkelt lodsejer på fællesskabets vegne, fortæller Jes Juhl Jørgensen, der var projektleder på jordfordelingsprojektet.
Han var derfor også den, der skulle holde tungen lige i munden, når der skulle handles.
- Altså, vi er jo i Vendsyssel, som han siger.
- Ting tager den tid, som landmændene synes, de skal tage. Nogle gange kunne der godt gå en måned, inden vi fik svar på vores forslag til jordbytter.
- Ved en jordfordeling er det vigtigt, at alle parter går ind til projektet på stor åbenhed over for hinandens ønsker. Der er mange interesser at tage højde for, og det kræver en god dialog og gensidig respekt og forståelse.
Kortere på arbejde
Som resultat af jordfordelingen har lodsejerne i gennemsnit fået 1,7 kilometer kortere til deres marker. Ud over besparelse i transport medfølger der ofte også en ejendomsværdiforøgelse, da en ejendom, der er samlet ét sted, typisk er nemmere at omsætte.
Fordi der er tale om en statsstøttet jordfordeling, er det meget begrænset, hvad det er kommet til at koste den enkelte landmand. Til hver af de 878 hektar er der ydet støtte på 3.500 kroner eller i alt tre millioner. For at være med i foreningen har landmændene lagt omtrent 1.500 kroner pr. hektar oven i som egenbetaling.
Dertil kommer et indskud, som foreningen får til at handle med undervejs. Når det endelige regnestykke er gjort op, får deltagerne hovedparten af indskuddet tilbage.
