Positive prognoser for fjerkræ

Videncentret for Landbrug har også lagt en helt anderledes positiv ”prognose” for fjerkræ ud på Landbrugsinfo.

»Det er rigtig spændende at se udviklingen i produktionsøkonomien i fjerkræproduktionen i de kommende år. Udsigterne fra Rabobank og OECD er yderst positive,« skriver Videncentret.

Udsigterne for priserne på kyllingekød er ifølge Rabobank så stærke, at der ikke forventes store konsekvenser af det russiske importforbud, og indtjeningen vokser, fordi kornpriserne ventes at falde yderligere i 2015.

OECD forudser desuden i en prognose frem til 2030, at fjerkræforbruget vil at overhale forbruget af svinekød.

»Så det er den helt rigtige branche, vi er i,« lyder konklusionen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle