Randzoner uden kort er som trafik uden vejskilte/hastighedsskilte.
At forestille sig en situation, hvor man piller alle fartskiltene ned på vejene og derefter siger til trafikanterne, at de må selv bedømme, hvor hurtigt de må køre det pågældende sted, og hvis de ikke overholder hastighedsbegrænsningen, så får de en bøde, når fartkontrollen kommer.
Det er en helt utænkelig tanke i dagens Danmark. Ikke desto mindre er det, hvad regeringen nu byder danske landmænd og lodsejere, der har et vandløb, hvor der nu måske kræves randzone langs vandløbet.
Det røde flertal har netop med et snævert flertal stemt randzoneloven igennem, og det sker på trods af alle de uafklarede problemstillinger, vi har påvist undervejs i udvalgs- og folketingsbehandlingen.
Fra VK-regeringens tid havde vi den klare forudsætning, at myndighederne skulle levere et fuldstændigt kortmateriale til landmænd og lodsejere, så man klart kunne se, hvor randzonerne skulle være, med sted, længde og bredde. Det har fødevareministeren indrømmet, at det kan man ikke levere, og ministeren tørrer i stedet problemet af på landmændene og lodsejerne, når man pålægger dem selv at finde ud af det.
Det er løftebrud, ansvarsforflygtigelse og stærkt kritisabelt, at man nu stiller landmændene og lodsejerne i en helt umulig situation.
Fødevareministeren har de seneste dage sagt, at man blot skulle henvende sig på sin kommune, hvis man er i tvivl. Problemet her er, at det havde fødevareministeren tilsyneladende ikke aftalt med KL-kommunerne.
Også KL-kommunernes landsforening melder sig nu på banen med klare udmeldinger, at de ikke har fået den forhandling, der normalt skal til for at afklare, hvem der gør hvad, og hvem der skal betale for arbejdet i kommunerne. Ellers helt sædvanlig procedure. Rød blok har nu nedstemt vores forslag om udskydelse af randzonesagen, og efterfølgende har samme røde flertal stemt randzoneloven igennem.
Venstre er klart imod randzoneloven, som den ligger nu. Vi vil forfølge sagen, og vi vil meget gerne have en drøftelse af alternative muligheder, så vi kan få færre randzoner og f.eks. flere minivådområder, hvor det passer bedst.
Det er løftebrud, ansvarsforflygtigelse og stærkt kritisabelt, at man nu stiller landmændene og lodsejerne i en helt umulig situation.
