Nedbøren i august måned har givet græsmarkerne fornyet kraft, og flere mælkeproducenter nedtoner en egentlig foderkrise.
Lige nu har jeg næsten for meget græs. Derfor udnytter vi nogle dages solskin til at bjærge et godt slæt og fylde de tomme siloer en anelse op.
Økologisk mælkeproducent, Mikkel Nielsen, oplever i øjeblikket et paradoks. Tidligere på sommeren måtte han sende 20 køer til slagtning, fordi græsset var gået i stå, og kunstvanding ikke var mulig på bedriften ved Rønde på Djursland.
Nu vader han og køerne næsten i græs.
»Vi kan ikke indhente alt det, som vi har tabt på sommerens tørke, men vi kan afbøde den helt store katastrofe«, mener han.
Det samme gælder Jens Munk, Vodskov øst for Aalborg. Han mangler en tredjedel af sin græsensilage, men et stort lager fra 2017 bærer de næste mange måneders fodring igennem uden store justeringer.
»Majsen har givet, hvad der svarer til et normaltudbytte på 10.000 FEN pr. hektar. På vores lidt koldere jordtype har majsen virkelig kvitteret for varmen her i sommer og tilstrækkeligt med nedbør«, gør han vækstsæsonen op.
Vanding og lager
Flere mælkeproducenter, som LandbrugsAvisen har talt med, peger på, at mulighed for vanding og ældre lagre af grovfoder har været altafgørende for at bære produktionen igennem tørken og den forestående vinter. Hvor vandingsmulighed og lager har været til stede, regner man ikke med nedgang i produktionen.
I Vestjylland er økologisk mælkeproducent, Torben Sønderby, især tilfreds med, at han fortsat avler majs, selvom afgrøden kan være udfordrende som økolog.
»Majsen har givet 12.000 FEN pr. hektar, hvilket er pænt over de 10.000, som vi kan nå i gode, almindelige år«, fortæller han. Indkøb af et tredje slæt græs fra en kollega og mulighed for at supplere med ekstra hjemmeavlet korn gør, at han ikke forventer at fravige fra målet om at levere 2,1 til 2,2 mio. kg mælk til Arla.
Jens Munk i Vodskov ser det også som realistisk, at de 460 køer kan levere de planlagte 5,7 mio. kg til Arla.
Mere græs i sigte
Hos Mikkel Nielsen ved Rønde vil sommerens reduktion føre til en lavere mælkemængde til Arla. De planlagte 1,1 til 1,2 mio. kg jerseymælk vil blive reduceret, men hvor meget tør han ikke gætte på.
»Der er flere ubekendte faktorer, som spiller ind. Jeg håber at tage endnu et slæt græs, men jeg kan jo ikke med sikkerhed sige, at vi får det. Prisen på tilskudsfoder får også betydning for foderstyrken, ligesom jeg heller ikke ved, hvornår vi kan lukke køerne på græs til næste år«, siger han.
Både han og Jens Munk har udlagt ekstra græsmarker her i sensommeren.
»Og så har jeg fået fornyet en vandingstilladelse og sået det nye græs, hvor vi kan vande. Det er læren af 2018«, mener Mikkel Nielsen.
Faktaboks
Stor forskel på konsekvenser
- Mælkeproducenter med mulighed for kunstvanding har været mindre eksponeret for sommerens tørke end kolleger uden kunstvandingsmulighed.
- Økologer har været særlig ramt, fordi afgræsningsmarkerne gik i stå, og det var ikke muligt at ’vande græsset op’ igen.
- Ifølge LandbrugsAvisen majsbarometer overrasker majsen på kvalitet og udbytte i store dele af landet. Enkelte steder har majsen dog hverken nået at udvikle kolbe eller sætte stængel.
