Rensning af vand kan spare kemikalier og energi

Ved at benytte et særligt ECA-anlæg kan landmænd fjerne sygdomsfremkaldende bakterier, mener rådgiverduo.

Det er en enestående chance for at komme en stor del af de uønskede bakterier i staldene til livs.

Sådan betegnede Ida Ringgaard, chef for kvæg og innovation hos Vestjysk, perspektiverne i at anvende et ECA-anlæg, som Vestjysk har undersøgt effekten af. Hun fremlagde sammen med kalveekspert og Ph.d. Rikke Engelbrecht perspektiverne på Nutrifair.

I ECA-anlægget laves elektrolyse af to bæredygtige råvarer; salt og vand. Som et biprodukt af denne proces dannes også en sæbe, der kan erstatte den traditionelle sæbe, man anvender på gården.

Efter behandling i ECA-anlægget får man nærmest bakteriefrit vand, og ifølge Ida Ringgaard bliver drikkekarrene rene, og rørsystemerne renser nærmest sig selv for biofilm og slim.

Sterile malkeklude

Vand behandlket i et ECAa-anlæg kan også bruges til rengøring, hvor det kan fungere helt uden brug af sæber og desinficeringsmidler, fortalte Rikke Engelbrecht.

De foreløbige erfaringer og analyser viser, at vask med ECA-vand kan dræbe 99,9 procent af alle bakterier og gøre selv malkeklude sterile.

Tilpasset bedriften

Forud for glæderne ved at anvende ECA-vand ligger en investering på 100.000 kr. i mindre besætninger og 250.000 kr. i større besætninger.

Til gengæld ligger der ifølge Rikke Engelbrecht og Ida Ringgaard betydelige besparelser på kemi og energi, idet ECA-anlægget kun behøver tilførsel af salt.

Faktaboks

ECA-metoden

  • Vandforsyningen føres igennem ECA-anlægget, hvor der laves en elektrolyse med salt.
  • Ved elektrolysen dannes en sæbe, som kan bruges til rengøring på bedriften.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle