Vådområder kan sikre mere N til markerne
Nogle steder er brug af kvælstof uproblematisk, fordi overskuddet bliver omdannet til kvælstof i luften, før det når fjord og hav. Retentionskort kan vise, fra hvilke oplande der kan være problemer med N, og hvor der ikke er.
»Målinger skal laves kvalificeret og være smarte – måske kan landmanden få mere ud af at måle jordens evne til at omsætte nitrat end at måle på dræn,« siger Charlotte Kjærgaard, seniorforsker, Aarhus Universitet.
Målinger løser dog ikke problemet, hvor udledningen er for høj, og der er der behov for målrettede virkemidler, så landmanden alligevel kan gøde markerne.
Såkaldte filterzoner i landskabet i form af minivådområder og reetablerede vådområder, der kan omsætte næringsstofferne, inden de når havet, kan bidrage til at skabe en øget bufferkapacitet i landskabet og dermed give flere frihedsgrader på marken. Men der er behov for mere helhedstænkning i den målrettede virkemiddelsplanlægning. Der er behov for løsninger, der sammentænkes på deloplandsniveau, påpeger hun.
