Sagen om år 1900

En oversigt over års kamp for fakta i vandplanerne.

Allerede ved første generation af vandplaner (2009-2015) besluttes det at bruge 1900 som referenceår for den gode miljøtilstand. Beslutningen tages i enighed med vores nabolande, blandt andet Tyskland og Sverige.

• Sommer 2017: L&F kritiserer som led i De 7 Synder, at estimatet af kvælstofudledning år 1900 i Danmark er sat urealistisk lavt. Danmark var i allerhøjeste grad også et landbrugsland dengang, men det har forskerne overset.

• Efterår 2018: Med udgangspunkt i kritikken fra L&F bliver et stort projekt sat i gang. Projektet skal undersøge og fastlægge kvælstofudledningen år 1900.

• Januar 2020: På Plantekongressen præsenteres de foreløbige resultater fra projektet. Kvælstofudledningen år 1900 estimeres til, på landsplan, at have været 2/3 af udledningen i dag.

• Januar 2020: AU anbefaler nu at gå væk fra at anvende år 1900 som referenceår for algevækst. Det sker med baggrund i de foreløbige resultater fra 1900-projektet. Fastholdes år 1900 som referenceår, vil det betyde, at indsatskravene til landbruget ville blive markant lavere.

• Forår 2020: Myndighederne vælger at følge anbefalingen fra AU og flytter altså referenceåret for algevækst.

• Forår 2020 og frem: L&F udfordrer AU’s anbefaling og myndighedernes beslutning både fagligt og politisk. Vi er tættere på målstregen end forventet; det burde være en god nyhed. Det er fuldstændig uacceptabelt at man – i stedet for at glædes – vælger at flytte målstregen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle