Seges Økologi: Klimapåvirkning af økologi er ikke så meget højere

Store arealer med kløvergræs og køer, der græsser arealer uden alternativ værdi eller lavbundsjorder, der så ikke bliver pløjet. Det er nogle af de faktorer, der medvirker til, at økologisk landbrug ikke belaster klimaet helt så meget mere end konventionelt landbrug, som det ser ud, hvis man sammenligner lige over.

Det påpeger specialkonsulent Frank Oudshoorn, Seges Økologi, efter at have læst LandbrugsAvisen i sidste uge, hvor forskere peger på en klimaudledning fra økologiske afgrøder, der er 20-40 procent højere end fra konventionelle.

Ikke så meget

20-40 procent er mere, end hvad der gælder i den virkelige verden, lyder det fra Frank Oudshoorn, der går i rette med forskerne.

»Økologer vælger de afgrøder, hvor der er højest udbytte og dermed mindst forskel i forhold til de konventionelle, og så bliver arealeffekten ikke så meget større«, siger han.

Det er for eksempel havre, rug, hestebønner og ikke mindst kløvergræs. Kløvergræs er en af få afgrøder, der kan øge jordens indhold af kulstof, som så ikke bliver til CO2 i atmosfæren.

Samtidig peger han på, at selv om en afgrøde eksempelvis giver halvt udbytte, så der skal dobbelt areal til samme produktion, er det ikke lig med dobbelt udledning af klimagasser. En hektar økologisk dyrket afgrøde udleder nemlig mindre end en konventionel, og arealeffekten er kun ca. 30 procent af den totale udledning pr. kg.

Frank Oudshoorn peger også på, at kvægbrug bruger en del arealer, som ikke har en alternativ værdi, såsom enge og overdrev. Dermed har de ingen arealeffekt.

Desuden afgræsser økologiske køer ofte lavbundsjorder, der dermed ikke bliver pløjet og kan dyrkes ekstensivt. Udledningen af klimagasser er højere fra disse end fra andre jordtyper, når de pløjes.

Større betydning har det dog, ifølge Oudshoorn, at økologer har færre dyr pr. hektar end konventionelle.

»Jo mere økologi der er, des færre dyr og mindre foderareal«, siger han.

Han erklærer sig dog enig i, at man bør regne arealeffekter med, når man ser på økologi.

»Selvfølgelig skal man det. Der er dog stor uenighed om, hvordan man regner den ud, og hvor meget, den betyder. Skal man smøre arealeffekten ens ud over alle, eller skal man gå mere detaljeret til værks og regne konsekvenserne ud af omlægning, på import, forbrug og bortskaffelse af affald og forurening. Det er forskerne ikke enige om endnu«, siger han.

Afhængig af husdyrgødning

Jørgen E. Olesen, klimaprofessor ved Aarhus Universitet, er enig i, at det ikke er i kvægbruget med deres kløvergræs, der er størst forskel på klimapåvirkning mellem økologer og konventionelle. Men der er også efterspørgsel efter andet, og han undrer sig over, at økologerne fokuserer så meget på kløvergræs.

»Det hjælper jo ikke at dyrke kløvergræs, hvis man har brug for korn. Det kræver, at der er dyr, der æder det. Man må jo se på dyrkning af de produkter, der er brug for ellers«, siger han.

Samtidig undrer det ham, at Frank Oudshoorn fokuserer på, at økologi vil føre til færre dyr.

»Økologer er jo meget afhængige af husdyrgødning. De er så afhængige, at de har en betydelig import af konventionel husdyrgødning også. Det er svært at se, at økologien kan vokse, uden at der bliver flere drøvtyggere«, siger han.