Af Tina Tind Wøyen, Velas økologi
Der er hovedsageligt to fordele ved at skårlægge afgrøder. Første fordel er en nemmere høst med højere mejetærskerkapacitet, og den anden fordel er en mere tør afgrøde.
Når afgrøden har under 30 pct. vand, kan man skårlægge den, uden at det koster udbytte.
Det er en fordel, hvis stubben kan bære skåret, så afgrøden ikke lægger sig på jorden. Afgrøden tørrer hurtigere, når der kommer luft under, og det gør det meget nemmere at samle op med mejetærskeren.
Da den skårlagte afgrøde har svært ved at tørre, hvis den bliver gennemblødt af regn, skal man ikke skårlægge noget, man ikke kan nå at høste inden eventuelt regnvejr.
Den vigtige vand- procent
Typisk skårlægges kornet, når det har omkring 18–22 pct. vand. Så kan det nemlig nå at tørre på et par dage. Hvis der er forholdsvis meget ukrudt i afgrøden eller et kraftigt udlæg, kan en halv dag på skår være nok til at fjerne saftspændingen i de ’besværlige’ planter og give en nemmere høst.
Hvis vandprocenten er højere end 25 pct. ved skårlægning, går der fem dage, inden afgrøden er lagerfast. Hvis vandprocenten er mindre end 22 pct., kan den i det rette vejr tørre 3-4 pct. om dagen.
Bælgsæd skårlægges om natten eller tidlig morgen, når afgrøden er fugtig pga. dug, hvilket gør bælgene seje, så de ikke så nemt springer op. Ved skårlægning af bælgsæd skal man være opmærksom på problemer med duer og gæs, der, når de lander i marken, kan ’tærske’ den på et par dage.
Økonomien ved skårlægning
Skårlægning koster i nærheden af 400-450 kr. pr. ha, hvilket ved et udbyttenivau på 45-50 hkg. pr. ha svarer til 8-10 kr. pr. hkg, hvilket skal opvejes af gevinsterne ved skårlægningen.
Gevinsten ved forvejring (mindre tørring) af en beskidt afgrøde vurderes til 2-4 kr. pr. hkg. Samtidig øges høstkapacitet – erfaringsmæssigt er 10-20 pct. realistisk, hvilket kan prissættes til ca. 2 kr. pr. hkg.
Nettoomkostningen ved skårlægning er derfor 2-4 kr. pr. hkg, som skal betales af de afledte effekter af skårlægning.
