Skole mindes med stolthed

14. juni lægges elevforeningen Gamle Næsgaardianere i graven med en fest.

Elevforeningen Gamle Næsgaardianere med 100 år på bagen lukker og slukker med en fest 14. juni. 1.050 er inviteret og 150 medlemmer har meldt deres ankomst. Elevforeningen lægges i graven med standerstrygning til tonerne af hornmusik.

"Vi er mange, der synes, det er trist, at den historiske skole lukker, men det skal ikke være en sørgestund," siger Ole Holst Henriksen, der har været formand de seneste år og ønsker, at man i fremtiden vil huske på det positive ved Næsgaard.

Skolen blev i sin tid kaldt "den lille landbohøjskole," og havde lidt storhed over sig. For godsejere, proprietærer og det gode borgerskab var Næsgaard Agerbrugsskole et eftertragtet sted at sende sine unge mennesker.

"Når en ting har fungeret godt i mange år, sker det tit et eller andet, som gør, at tingene glipper, og det er sket for Næsgaard, hvor manglende nærvær fra flere sider er skyld i, at trenden er slut for denne skole," konstaterer Ole Holst Henriksen, der tager udviklingen til efterretning. Han håber, at Næsgaard Agerbrugsskole bliver mindet med stolthed.

Den 200 år gamle Næsgaard Agerbrugsskole opgav selvstændigheden i 2004 ved fusionen med Erhvervscenter CEUS og undervisningen flyttes til Nykøbing Falster fra denne sommer

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle