Solskin tredobler salget af koldskål

Øllingegaard er ejet af Solhvervfonden, som er Danmarks største økologiske erhvervsdrivende fond, Og målet er klart: Der skal tjenes penge.

T ag ikke fejl af Øllinge- gaard. Selv om det med Solhverfonden lyder lidt langhåret og filantropisk, så skal mejeriet tjene penge. Noget af en udfordring i et marked, hvor mælk er billigere end vand. Trods det faktum, at omsætningen er steget støt år for år, så har det knebet mere med årsresultatet. I regnskabsåret 2014/15 lå det på -2.2 mio. kr. og året før på -4.9 mio. kr. Så set i det lys er der bestemt plads til forbedringer.

Den dårlige sommer

Den kølige sommer sidste år gav mejeriets stolthed koldskålen en mavepuster. Det svigtende salg er en del af forklaringen på det skuffende resultat.

»Vi kan mærke det med det samme. Når solen skinner, tredobles salget af koldskål. Så vi holder da øje med vejrudsigten og håber på en god sommer«, fastslår Steen Jespersen.

Skulle sommeren svigte igen, så har mejeriet dog også en anden strategi for at vende de røde tal til sorte, nemlig at ramme de købedygtige og kvalitetsbevidste danskere, der ikke bare vil have økologi, men mejeriprodukter, der smager godt. Mælk, smør og yoghurt går i en lind strøm til supermarkeder, købmænd og bagere, og børnene på Frederiksberg bliver forkælet med skolemælk fra Øllingegaard. Herudover køber mange caféer og hoteller, blandt andet Landbrug & Fødevarers eget konferencecenter Kollekolle, deres mælk til kaffen hos det lille mejeri.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle