Stråtage bliver til strøelse og biogas

Jesper Arnth har sammen med en kammerat, der er tækkemand, fundet en lille niche til glæde for begge parter.

»I stedet for at han skal køre det til deponi, får vi de gamle tækkestrå, han fjerner fra huse, og så bruger vi det til at strø de store kvier«, siger han.

De gamle strå kommer i bunden af boksen, og så strør han med frisk halm ovenpå. I sidste ende kommer de gamle stråtage med dybstrøelse til biogasanlægget og bliver til ny energi. Det eneste, det kræver, er, at tækkemanden bruger lidt tid på at sortere strået fra andet affald.

»Jeg håber, at flere kan få glæde af idéen, for da de fandt ud af, at jeg kan bruge det, kunne jeg pludselig få uanede mængder«, siger Jesper Arnth.

Stråene er velegnede til kvier, men egner sig ikke til at strø hos kalve og køer, mener Jesper Arnth.

Tækkestråene egner sig ikke til biogas uden af være blandet med husdyrgødning, og derfor er samarbejdet nyttigt for begge parter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle