Af Marianne Jørgensen, Salling
I julegave fik jeg en kalender. Det vil sige, det var faktisk mig selv, der havde købt den, og i virkeligheden var det mandelgaven. Marens stribe, ’Ting jeg gjorde’, kan fås som en tegneserie-kalender af den slags, hvor man river en side af hver dag, og får sig et godt grin, en rynke i panden, eller et skævt smil om læben. Måske faktisk alle tre. Det er en god ting at starte dagen, især i januar, med at smile til verden. Der er nogen, der siger, at den så smiler igen! Nå, men for at gøre historien færdig, så var det Bondemanden, der vandt mandelgaven. Og han vidste ikke lige, hvem Maren er, og blev derfor ikke synderligt begejstret, og han forærede mig fluks sin mandelgave - da han havde pakket den op. Ja, ja, jeg havde jo selv købt den, så jeg blev faktisk glad for, at den blev i huset, og at jeg så kan have den stående på min side af kontorbordet – det er jeg pænt tilfreds med! Hæ!
Skæbnen ville så, at Bondemandens søster og svoger havde tænkt det samme som jeg – at sådan en ’stribe’, et kalenderblad for hver dag i det nye år - det var lige noget for os! Og de havde købt en kalender til Bondemanden i julegave. Ikke Marens ’Ting jeg gjorde’, men en anderledes barsk sag, nemlig Morten Ingemans ’Og det var Danmark’. Og det var det. Få dage inde i det nye år kunne jeg vende et kalenderblad med billedet af to slagtesvin/søer, (de er i hvert fald store), der sidder ved siden af hinanden. Over den ene står der ’SVIN’ og over den anden ’Kapitalistsvin’. Det er der så måske ikke noget morsomt i. Ikke før man opdager, at det ene svin har en sparegrise-revne i ryggen. Det var dér, man døde lidt af indestængt grin. Måske er det mig, der har dårlig humor, men jeg kunne ærlig talt ikke forstå, at Bondemanden også havde foræret mig sin anden kalender. Jamen alllså! Ja, det er jo så på min side af skrivebordet, at to striber står og venter på at få en side vendt – for Bondemanden er ikke meget for at rode på sin del - I hvert fald ikke med kalendere med tegneserier i.
Små grin og store smil kan godt blive nødvendige i denne tid. Svinepriserne er virkelig ikke noget at råbe hurra for, og man kan blive helt ked af det på bøndernes vegne. Især da på svinebøndernes vegne. Og her hos os er vi nærmest grædefærdige på vegne af mellemstebarnet og stort set kun har oplevet, at svinepriserne har været for nedadgående og foderpriserne op.
Historisk set, så vender det. Det gør det altid. Det er bare et spørgsmål om, hvornår. Og om hvornår er så tæt på, at de fleste ikke har tabt modet inden. For mod skal der til. Og is i maven.
»Hva ´så, Schrøder, kunne du ikke tænke dig at blive morgenbader?«
Karrikeret slap-mave-fed mandsperson, nøgen på badebro, møder ven med hund i snor, pakket godt ind i vintertøj, ude på badebroen.
»Næeh, tak, jeg er natpisser« (Morten Ingemann, 2022 kalender, 13. januar).
