Styrelse har ikke opgivet trappemodel

Dirketør i Landbrugs-styrelsen Lars Gregersen fortæller, at det faglige grundlag for, at træk i gødningskvoten for sen såning af efterafgrøder kan opgøres på dagsbasis, er ved at blive lavet.

Efter kritikken i efteråret atter væltede ned over myndighederne for at have en efterafgrødefrist, der hedder 20. august, blev der fra fødevareministeren talt om mulige lempelser. En af de få lempelser, der ifølge ministeren kunne lade sig gøre, var en model, hvor få dages overskridelse af fristen betyder mildere træk i det efterfølgende års gødningskvote, end tilfældet er i dag. Det vil sige en mere glidende trappemodel, hvor kvotetrækket bliver opgjort pr. dag, man sår senere end fristen, frem for de tre så-intervaller, som der er i dag. I den nye bekendtgørelse, der gælder for næste år, er trappemodellen dog ikke med. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at Landbrugsstyrelsen har opgivet den. Det understreger styrelsens direktør Lars Gregersen.

»Vi er meget optaget af finde en mere fleksibel ordning inden for de faglige rammer. Vi er derfor også i gang med at afsøge det faglige grundlag for en mere differentieret tilgang. Det er et arbejde, som foregår inden for den proces, som der er aftalt i forbindelse med servicetjekket af efterafgrødereglerne. Når vi har fået svar omkring fagligheden, skal der være en efterfølgende beslutningsproces. Det faglige grundlag skal være på plads. Der skal være fagligt belæg for modellen, og det kræver forskning«, siger han.

Faktaboks

Kvotetræk sat ned

  • I år får man et træk i kvoten på op til 48 kg N, hvis man sår efterafgrøder for sent. Sidste år var det op til 65 kg N.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle