Rammevilkårene gør det svært at være svensk mælkeproducent - med mindre man leverer til lille, lokalt mejeri.
Talsmand for Sveriges Mjölkbönder Stefan Gård lægger ikke skjul på, at krisen gør ondt i Sverige.
»Det er helt enkelt katastrofalt. Vi har en produktionspris på omkring 4 kroner (svenske, red.) og får en indtægt på 2,6. Det går jo ikke,« sukker han.
»I Sverige går en mælkeproducent konkurs hver dag. Det går vældig hurtigt. Vi er 4.400 – og jeg tror ikke, det varer mange år, før det er tomt,« siger Stefan Gård men tilføjer så:
»Helt tomt vil det aldrig blive. De små mejerier ved siden af Arla har 30 procent af produktionen. Det er hårdt for dem også, men de arbejder på det indenlandske marked, frem for eksport. Flere af dem kan ligge med en mælkepris på op til en krone mere,« siger han.
Han mener, at en mulig løsning kunne være A- og B-kvoter, hvor produktionen, der sælges på hjemmemarkedet, bliver aflønnet med en pris, mens eksport-varerne aflønnes med en anden.
»I Sverige kommer der mælk ind fra 120.000 køer fra Holland, Danmark og også Irland. Det er svært at konkurrere med, for Irland har 16-18 procent bedre skattetryk og rammevilkår end Sverige og Danmark.
Stefan Gård peger på en endnu uset konsekvens af mælkekrisen - han tror, at der snart vil blive mangel på svensk kød.
»Mælkeproducenterne står for 65 procent af kødproduktionen. Når der slutter så mange mælkeproducenter, så kommer der snart til at blive mangel på svensk kød,« mener han.
