Våd høst har øget foderforbruget 0,4 FE pr. kg tilvækst

For slagtesvineproducent Erik Sørensen, Nordborg, har høsten været dyr med 300 tdr. kasseret hvede og et markant højere foderforbrug.

Erik Sørensen forudså allerede i høst, at regnen ville give problemer med kvaliteten af det høstede korn.

»Byg, raps og triticale og de første 20 hektar hvede fik vi høstet tørt, men så begyndte det at regne ...« husker han. I gennemsnit blev de omkring 80 hektar hvede høstet med 20 procent vand, og mange kerner var spirede. Det var langt mere, end planlageret kunne håndtere, ligesom det gav problemer at få hveden gennem rensecyklonen, kornelevatoren og kornvægten.

»I starten lagde vi en meter hvede i planlageret og blæste et døgn. Derefter lagde vi gradvist et nyt lag oven på, men det har langt fra været tørret godt nok,« erkender Erik Sørensen.

Den sidste hvede kom i hus midt i september med 25 procent vand. Da der ikke var plads i planlageret, blev det lagt i et tyndt lag på betongulvet i maskinhuset. Men allerede få dage senere kunne Erik Sørensen finde store, hvide plamager af skimmelvækst i kornet.

»Jeg kørte det hele ud på marken igen og pløjede det ned,« forklarer han.

Problemer

Men én ting er en våd høst, noget andet de problemer som det våde korn efterfølgende har været årsag til i stalden. Allerede i høst fik han taget prøver, der viste højt indhold af toksinerne DON og Zearalenon, ligesom der kun er 110 foderenheder mod normalt 115 pr. 100 kg.

»Jeg kunne se en skimmelagtig overflade på det korn, jeg allerede havde i planlageret,« fortæller Erik Sørensen.

Efter samråd med konsulent Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning, rensede han kornet en ekstra gang, før han brugte det til foder. Han skønner selv, at for hver ton hvede han kører gennem cyklonen, sorterer han 50-60 kg fra.

»Toksinerne sidder i støvet, spirerne og i halmresterne - men ikke i selve kernen,« forklarer Erik Sørensen.

Han er glad for, at han har en renser og en kværn til henholdsvis byg og hvede, og i dag fortynder han sig ud af problemet ved at blande én del hvede med én del tør byg i foderet. Det er en fremgangsmåde, der ikke har påvirket kuldresultaterne eller reproduktionen i soholdet, men har betydet øget foderforbrug på 0,4 foderenheder pr. kg tilvækst hos slagtesvinene. Han har været nødt til at øge sold-størrelsen fra to til tre millimeter i den kværn, han bruger til hvede. I en periode var der flere endetarmsprolapser i slagtesvinestalden, men det er tilsyneladende faldet til ro igen.

Fortynder

Han er glad for, at al byg og en del af hveden trods alt kom tørt i hus, så han kan fortynde sig ud af problemet.

»Jeg har øget byg-andelen i foderet, renser hvede en ekstra gang eller to og holder godt øje med, om de er særligt slemme områder i planlageret, som vi må sortere fra. På den måde klarer vi os nogenlunde igennem, men det er alligevel en dyr omgang,« konstaterer Erik Sørensen.

En uge, han var på ferie, blev der ved en fejl udelukkende brugt hvede, og fem søer døde kort før faring.

»Mon ikke det er kornets skyld, at søerne døde,« tænker Erik Sørensen.

Før næste høst skal planlageret renses meget grundigt, ligesom han vælger en hvedesort, der ikke spirer så let i marken.

mot@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle