Varmblodede hopper og kælegrise i Hjørring

Det lidt ustabile vejr holdt ikke nordjyderne væk fra Hjørring Dyrskue, der fik besøg af 26.000 gæster.

»Bvadr, den er varm,« lyder det fra en skolepige. Hun har netop sammen med veninderne fra klassen prøvet at malke en ko og smager nu på mælken.

Det var en populær aktivet i »Det aktive hjørne« at få lov til at malke en ko. Her stod koen Magda og lagde tålmodigt yver og ikke mindst patter til de ivrige barnehænder.

»Må jeg ikk’ prøve at holde den?« lyder det i teltet med grise. Børnene flokkes om soen med de små grise, der aes og nusses og løftes op.

I det hele taget var der mange tilbud for børnene ved dette års dyrskue: I LandboNords telt inviterede LandboNord seks skoleklasser til madlavning og til en snak om, hvor maden kommer fra. Og så var der jo altid tivoliet, hvis man blev træt af dyr.

Formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, brugte sin taletid ved fredagens åbning på at illustrere landbrugets betydning for samfundet. To landmænd var opstillet i ringen som statister, og folk i grønne dragter symboliserede deres ansatte, mens folk i blå eller hvide dragter repræsenterede beskæftigede i følgeerhvervene.

Men ellers var konkurrencen i ringen benhård: Bedste hingst blev en pinto fra fam. Steffensen og bedste hoppe en Dansk Varmblod fra Børge Jensen. Han vandt også Skuets Bedste Samling.

Landsdelens smukkeste malkeko, »Miss Vendsyssel«, blev en jersey-ko fra Richard Troldborg Sørensen. Blandt dommerne var tv-kokken Adam Price, der også brugte lørdagen på at lave mad sammen med Søren Gade, Landbrug & Fødevarer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle