Vender alle detaljer før spaden sættes i jorden

Når svineproducenter bygger i dag, er der tale om gennemarbejdede byggerier, hvor alle detaljer er vendt og drejet.

»Der er ikke nødvendigvis tale om skrabet byggeri, men der er tænkt på nytten af alle tilvalg,« forklarer bygningskonsulent Chr. Schädler, Bygnings- og Maskinkontoret i Aabenraa.

Aktiviteten samler sig omkring so- og smågrisestalde, mens der er langt mellem byggerier til slagtesvinestalde.

Gulvfodring og ESF

I de senere år har gulvfodring og elektronisk sofodring vundet frem på bekostning af systemer med én boks pr. so.

»Det er en udvikling, der er bestemt af prisen pr. soplads,« forklarer Chr. Schädler.

Han gør dog opmærksom på, at gulvfodring også kan være et dyrt system, hvis man vælger relativt små stier.

Forskellige krav

I en vis udstrækning er det kommunerne selv, der fastlægger niveauerne af for eksempel brandkrav.

»Det kan betyde, at et byggeri er 100.000 kr. dyrere på den ene side af kommunegrænsen end på den anden,« forklarer bygningskonsulenten.

Ud over forskel i brandkrav kan der også være forskel i, hvilke krav der stilles til afledning af regnvand.

»Derfor er det vigtigt, at landmanden læser de vilkår, der er knyttet til byggetilladelsen,« siger Chr. Schädler.

2.500 kr. pr. m2

Svinestaldsbyggeri koster typisk omkring 2.500-2.600 kr. pr. kvadratmeter.

»Byggeprisen er steget nogle få procent de sidste to-tre år,« siger han.

Stigningen skyldes primært højere materialepriser.

Ifølge Chr. Schädler har en entreprenør typisk kun omkring 100.000 kr. i overskud på et byggeri til fem-seks mio. kr. Det levner ikke megen plads til, at noget kan gå galt.

»Prisen er presset i bund på de fleste områder, og der er hård konkurrence mellem dem der vil have byggeopgaverne,« siger han.

Leasing vinder frem

Når det drejer sig om klimacontainere, er leasing meget udbredt.

»Likviditetsmæssigt er leasing en god ting,« påpeger Chr. Schädler.

Han gør opmærksom på, at klimacontainere kræver tilladelse på lige fod med andet byggeri.