Lars Frick Andersen, Søndersø, kan langt om længe tage sin nye smågrisestald i brug. Første miljøansøgning blev indsendt i 2004.
Første tilladelse blev påklaget, men før klagen var behandlet, lukkede Fyns Amt.
Derefter skulle Nordfyns Kommune finde sin praksis på miljøområdet. Så fulgte endnu en påklage, som også endte med afslag.
»Men i februar 2012 fik vi endelig tilladelse til at bygge. Der er så gået yderligere et par år med finansiering og med at få alle detaljer i byggeriet på plads,« konstaterer Lars Frick Andersen, der i dag sammen med Gråkjær A/S kan holde åbent hus.
Stalden er bygget på bar mark 400 meter fra faderens stald med 600 søer, hvorfra smågrisene skal leveres. Selvom der er tale om separate stalde, betragter far og søn bedriften som en enhed i det daglige.
Alle detaljer vendt
Stalden er traditionelt indrettet med 16 stier i otte sektioner. Hertil tre babystalde, hvor den mindste fjerdedel af smågrisene kan gå et par uger.
»Vi har desuden en lille buffersektion til de smågrise, der ikke er store nok til at blive solgt,« forklarer Lars Frick Andersen.
Han regner med, at stalden kan rumme den effektivitetsfremgang, han forventer de kommende år.
»De sidste otte år har vi hvert år øget effektiviteten med en halv gris pr. årsso. Mon ikke det forsætter?« spørger han.
Lars Mogensen, Gråkjær A/S, påpeger, at bygherren er gået meget op i mange detaljer omkring indretningen.
»Han testede forskellige foderautomater, før valget faldt på Skiolds model,« siger Lars Mogensen.
Fodercomputeren er heller ikke en standardmodel men derimod den lokale elektrikers videreudvikling.
»Vi kan blandt andet bestemme, hvilken silo fodringsanlægget skal hente foder i,« forklarer Lars Frick Andersen.
Bygger på bar mark
Smittemæssigt er det en fordel, at der er 400 meter til soholdet, men det gør samtidig byggeriet noget dyrere.
»Måske en mio. kr. ekstra i forhold til at bygge i tilknytning til soholdet,« mener Lars Frick Andersen.
Han sætter sig ingen præcise mål for effektivitet men vil hellere se på staldens samlede dækningsbidrag.
»Det drejer sig både om tilvækst, foderforbrug, dødelighed og foderpris,« fastslår han.
