DEBAT af Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer
Svar til Asger Møller Madsen:
I Landbrug & Fødevarer er vi helt enige i, at der er behov for mange flere målinger, når det handler om det nye retentionskort. Det giver ikke mening, at der kun er viden om situationen i halvdelen af landet, og retentionskortet derfor i høj grad bygger på usikre modelberegninger.
Som det har været beskrevet flere gange her i avisen, er Landbrug & Fødevarers klare holdning til det færdige kort, at det aldrig må anvendes på en måde, der forskelsbehandler landmænd og bringer store jordværdier i fare. Og kortet må under ingen omstændigheder benyttes til at fordele kvælstof mellem landmænd. Der skal kunne gødskes efter afgrødernes behov på hele dyrkningsfladen, mener Landbrug & Fødevarer.
Vi hilser altid ny viden velkommen. Det er godt at blive klogere, og det nye retentionskort giver en langt bedre forståelse af kvælstoffets vej gennem jorden, end vi hidtil har haft. Der er dog stor usikkerhed forbundet med kortet, blandt andet fordi cirka halvdelen af landet ikke indgår i målingerne.
Viden om retention kan bruges som støtte til at identificere potentielle indsatsområder, hvor virkemidler uden for marken – for eksempel vådområder - kan placeres optimalt, så vi får mest for pengene.
Jeg er ikke enig med Asger Møller Madsen i, at L&F ikke formår at sige fra. For det gør vi. Vi har i øvrigt ikke siddet med ved bordet, da retentionskortet skulle udvikles, som Asger Møller Madsen påstår. Vi har sammen med andre siddet med i projektets følgegruppe, hvor vi har stillet kritiske spørgsmål til kortets egenskaber.
GEUS, Aarhus og Københavns Universitet har udviklet det nye retentionskort, der opdeler landet i blot femten kvadratkilometer store områder, hvorfra kvælstoffets transport og retention fra jord til kyst beregnes. Udviklingen af modellen er igangsat af Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen og er forløbet over halvandet år.
