Landmand og konsulent undrer sig over de danske MFO-regler, der ikke gavner naturen og biodiversiteten, som ellers er argumentet for, at vi skal have MFO.
Hvorfor må vi ikke dyrke nogle efterafgrøder, der kan være til gavn for vildtet, på de marker der skal tælle med som miljøfokusområder (MFO)? Sådan spørger Hans Gejl Pedersen fra Askov ved Vejen.
På en af hans marker har Jysk Landbrugsrådgivning i dette efterår lavet forsøg med forskellige efterafgrøder. Derfor har han hen over efteråret kunnet følge vildtet og se, hvordan agerhøns hurtigt indfandt sig i parcellen med boghvede, mens rådyr systematisk har græsset på først boghvede, og dernæst lupiner og solsikker i takt med at de satte knopper og blomsterstande. Derfor undrer det Hans Gejl Pedersen og planteavlskonsulent Finn Poulsen fra Jysk Landbrugsrådgivning, at politikerne og NaturErhverv ikke tillader, at man må så kvælstoffikserende planter og andre spændende arter i efterafgrødeblandingerne på de arealer, som kan bruges til at opfylde kravene til MFO. Det kunne nemlig bidrage væsentligt til at øge naturværdien og biodiversiteten, som netop er en af de væsentlige begrundelser for, at vi fra årsskiftet skal have MFO.
Tænk ud af boksen
»Jeg savner, at politikere og de folk som skal administrere reglerne tænker lidt ud af boksen. Hvis man vælger at leve op til MFO-kravene ved at så efterafgrøder, så må man kun bruge de arter, som vi i forvejen bruger til de lovpligtige efterafgrøder. Og det fremmer jo ikke biodiversiteten på samme måde, som hvis man tillod boghvede, lupiner, vikker og andre spændende arter, som både vil være til gavn for insekter, fugle og andet vildt,« siger Finn Poulsen.
Han tilføjer, at konsekvensen er, at der stort set kun vil blive sået blandinger af olieræddike og gul sennep, som ud over ikke at bidrage til en øget biodiversitet samtidig udgør en trussel i rapssædskifter. Gul sennep opformerer nemlig kålbrok. Dermed er man frataget muligheden for at dyrke raps i de pågældende marker. Medmindre man dyrker sorter, som er resistente over for kålbrok, men som ikke hører til blandt de højest ydende sorter på markedet.
»Hvorfor må danske landmænd ikke dyrke bælgsæd og andre spændende efterafgrøder og lade det tælle med som MFO? Det kan ikke være rigtigt, at vi på grund af politikernes ensidige fokus på kvælstof skal fratages muligheden for at leve op til reglerne på en måde, som både er til gavn for sædskiftet, jordbiologien og biodiversiteten,« siger Finn Poulsen.
NaturErhverv ikke afvisende
Forelagt problemstillingen svarer enhedschef Joan Reimann i NaturErhvervstyrelsen:
»De pligtige efterafgrøders hovedformål er, at de skal reducere udvaskningen af kvælstof. Disse efterafgrøder, som i øvrigt også på visse betingelser kan bruges som miljøfokusområder, skal derfor have en dokumenteret positiv effekt på udvaskningen af kvælstof.«
Hun er dog ikke afvisende over for, at der kan blive indlemmet nye muligheder i blandingerne til efterafgrøderne.
»Vi kigger naturligvis løbende på det faglige grundlag i takt med, at forskerne bliver klogere. I øjeblikket ser vi nærmere på muligheden for at kunne tilføje honningurt og boghvede som blanding i efterafgrøderne,« oplyser Joan Reimann.
