Børnehave afbrød tur i det fri: Ulv observerede roligt gruppen på tæt hold

Fra bare 30-50 meters afstand observerede en ulv en større gruppe børn og voksne, der var på tur.

Personale og omkring 20 børn fra Resen Friskole og Naturbørnehave fik sig lidt af et syn, da de var på tur til en lille sø bag skolen.

Her stod nemlig en ulv og betragtede både børn og voksne, og det fik efterfølgende ledelsen til at afbryde turen.

Det skriver Århus Stiftstidende.

"Ulven befandt sig mellem 30-50 meter fra børnene, og de voksne syntes, at det var mærkeligt, at ulven bare blev siddende og observerede dem. Den virkede ikke særligt skræmt, så de afbrød turen", fortæller kasserer Henrik Borg fra Resen Friskole & Naturbørnehave.

Bestyrelsen har skrevet ud til forældrene om episoden, men frygter ikke for børnenes sikkerhed i institutionen, eftersom legepladsen er hegnet ind. Bestyrelsen har heller ikke truffet nogen beslutning om at ændre på sin praksis med hensyn til ture ud af huset.

Ulven blev igen set to dage efter, fredag den 4. maj. om formiddagen, på marker nær Resen by.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle