Landmænds høje rentefølsomhed er risikabel, advarer Finansrådet. De foreslår følsomhedsberegninger i landbrugenes driftsregnskaber.
De er billige, flekslånene. Det kan landmændene lide, og i dag står lånetypen for 90 procent af landbrugets lån.
Men de kortløbende renter, advarer bankernes paraplyorganisation, Finansrådet.
»Landbruget har i de senere år nydt godt af de lave renter, og det har givet et tiltrængt økonomisk råderum for nogle bedrifter,« siger cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk.
»Det er imidlertid vigtigt, at den enkelte landmand er bevidst om den finansielle risiko, som han er eksponeret mod. Ingen ved, hvordan renten vil udvikle sig, men derfor kan det alligevel være en god idé for nogle landmænd at omlægge sit lån eller dele heraf til lån med en længere løbetid eller til lån med fast rente,« vurderer Niels Storm Stenbæk.
Følsomhedsberegning i driftsregnskaber?
Han foreslår, at landmændenes driftsregnskaber bliver suppleret med en analyse, som indeholder følsomhedsberegninger på de fem mest relevante risikofaktorer på den enkelte bedrift.
»Det vil øge bevidstheden om de risici, som den enkelte landmand er omgærdet af, og kan være en god start til at begynde at arbejde med risikostyring på,« siger Niels Storm Stenbæk
Fordoblet gæld i sektoren
Gennem det seneste årti har landbruget næsten fordoblet sektorens gæld, og den samlede låntagning udgør nu knap 350 mia. kr. Sammen med landmændenes præference for lån med variabel rente gør det, at landbruget som helhed er meget følsom over for ændringer i renten. Renteniveauet er på nuværende tidspunkt meget lavt, og når det bliver normaliseret, kan det presse indtjeningen.
Beregninger fra Nationalbanken peger desuden på, at rentestigninger især vil ramme landbrug med en lav soliditet og negativ indtjening, hvilket ifølge Finansrådets cheføkonom synliggør behovet for risikostyring:
»Der er i det hele taget brug for at arbejde mere systematisk med risici inden for landbruget. Her tænker jeg ikke kun på rentefølsomhed, men også følsomhed over for udsving i inputpriser, afregningspriser osv.,« anfører Niels Storm Stenbæk.
