Brand i stald med 600 grise

Alle dyr blev reddet ved branden torsdag morgen, oplyser beredskabet

Torsdag morgen ved syv-tiden udbrød der brand i en svinestald nord for Løgstør.

Det skriver Nordjyske.

Ved hjælp af en gummiged blev en mur ind til en anden del af bygningen brudt ned for at få de omkring 600 grise i sikkerhed.

Staldbygningen er af beton, og derfor blev ilden begrænset til loftet, hvor ilden var opstået ved en foderblandemaskine. Ingen dyr var i fare, oplyser indsatsleder Jes Caspar fra Nordjyllands Beredskab til Nordjyske

At det ikke gik værre og at ilden ikke bredte sig mere skyldes netop at staldbygningen er af beton, påpeger indsatslederen.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle