På godt og ondt er dansk landbrug helt og aldeles afhængigt af udenlandsk arbejdskraft, som det bliver stadig sværere at rekruttere i typisk Ukraine eller Rumænien. Automatisering er måden at mindske afhængigheden, det mener chefredaktør Christian Friis Hansen.
"Forestil dig engang, at der med et fingerknips ingen udlændinge var i den danske landbrugs- eller fødevaresektor: Ingen ukrainere i malkegangene, ingen polakker på slagterierne, ingen rumænere i svinestierne, ingen litauere i gartneriernes drivhuse.
Hos ganske mange landmænd ville dette scenarie få det til at løbe koldt ned ad ryggen på et millisekund, for en verden uden udlændinge ville betyde nærmest absolut stilstand hos ikke så få og voldsom nedgang i produktionen hos endnu flere. Der ville blive tyndet alvorligt ud i slagtelinjerne hos Danish Crown, tonsvis af grøntsager ville rådne op uden at komme ud til forbrugerne, og dyrevelfærden ville lide et voldsomt knæk.
Lørdag indleder LandbrugsAvisen en serie om netop udlændinge i den danske fødevaresektor, og her sætter vi fokus på det forhold, at 36 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i landbrug, skovbrug og fiskeri er udenlandsk arbejdskraft.
Dette forhold er der helt grundlæggende rigtig meget positivt at sige om. Blandt andet, at disse mennesker er med til at sikre, at der hver dag er friske fødevarer i landets supermarkeder, hvilket vi har set værdien af særligt under den første del af coronakrisen. De medvirker også til at hive betydelige eksportindtægter hjem. Og så er der en måske lidt overset effekt, nemlig at ganske mange ender med at bosætte sig i Danmark. Og da det ofte sker i de tyndere befolkede områder, er de med til at skabe liv i postnumre, hvor man ellers døjer med fraflytning.
Men som antydet i indledningen er afhængigheden ikke uden problemer, for i de lande, hvor landbruget typisk rekrutterer, bliver det stadig sværere at finde folk. Økonomisk fremgang i hjemlandene gør en flytning til Danmark stadig mindre attraktiv, og Landbrug & Fødevarer forventer, at der i 2030 vil mangle 2.200 faglærte medarbejdere i branchen.
Det er en sjat, og sagen er, at de grundlæggende ikke kan erstattes af én fra arbejdsløshedskøen, fordi disse som regel er uden faglig viden på området. Samtidig er det en branche, hvor der skal arbejdes fysisk hårdt, og for mange unge er det ikke attraktivt.
I en verden med konkurrence om arbejdskraften vinder de bedste arbejdspladser både hvad angår løn og arbejdsvilkår samt fagligt indhold. Men det ligger også fast, at de færreste kan blive ved med at dreje på lønskruen, så andre virkemidler må tages i brug.
Automatisering og robottisering er svaret på en væsentlig del af udfordringen. I længden vil en øget automatisering nemlig ikke bare gøre landbruget mere konkurrencedygtigt, fordi man kan spare på lønkronerne; med udsigten til en eksplosion i soldrevne køretøjer og motorer fyret op af biogas, vil de også gavne klimaet. Og så vil robotter og maskiner altså fjerne en del af presset for at finde medarbejdere i udlandet, så lad robotterne komme".
