Svensk landbrug har hidtil klaret sig ganske godt under covid-19. Der er opstået mangel på svensk kød, og der er håb om, at krisen resulterer i mere positivt syn på landbruget i fremtiden.
Selv om mange svenske landmænd er urolige for om de selv skulle blive syge af covid-19, så de ikke kan passe dyr og marker ser de også lyspunkter. Ifølge Linda Grimstedt, chefredaktør for magasinet Husdjur tyder meget nemlig på at svenskernes syn på landbruget har ændret sig under krisen.
”Vi har længe importeret mad for en højere værdi end vi eksporterer, men landbruget oplever nu, at Sverige for første gang i lang tid forstår vigtigheden af at have en hjemlig produktion og af de svenske landmænd”, siger hun.
Laver kriseplaner
De fleste svenske landbrug arbejder som normalt. Man har lavet kriseplaner for, hvad man gør, hvis medarbejderne bliver syge.
”Det ser ud til at fungere forholdsvis godt”, siger Linda Grimstedt.
Gødning, udsæd og kemi med mere var allerede på lager inden coronakrisen brød ud, så forårsarbejdet ikke bliver påvirket.
I Sverige holder restauranter åbent, men mange svenskere arbejder hjemmefra og går ikke på restaurant til frokost. Mange prøver også at holde afstand til andre mennesker og går ikke på restaurant, så omsætningen er påvirket af coronaen.
Det smitter af på landbruget.
”Grønsagsproducenter rapporterer, at de nu sår 30 procent mindre af de specialgrønsager, som normalt sælges til restauranter. Det giver et økonomisk tab”, siger hun.
Mangel på svensk kød
Trenden i Sverige er at købe svensk kød i butikkerne. Importeret kød sælges især til restauranter. Derfor er der nu, hvor flere spiser hjemme, mangel på svensk kød.
”Slagterierne vil god ikke hæve prisen over for butikkerne, så de ikke risikerer at blive beskyldt for at score på krisen”, siger Linda Grimstedt.
Også i mejerisektoren går det efter omstændighederne godt.
”Svenske Arla måtte i marts bruge personale fra hovedkontoret til at hjælpe på lageret i Stockholm for at nå at få varer nok ud i butikkerne”, fortsætter hun.
Mejerierne skruer ned for produktionen af ost og mælkepulver for at kunne lave mere yoghurt, drikkemælk og creme fraiche med mere. Detailbutikkerne aftager mere end før, mens restauranter, caféer og kantiner køber mindre.
Gårdbutikker oplever, at de sælger mere end før. Efterspørgslen på æg og gulerødder er steget markant.
Svenske landmænd er formentlig begunstiget af, at de fleste produkter afsættes på hjemmemarkedet, vurderer Linda Grimstedt.
Ingen særstøtte
Svenske landbrug kan ikke gøre brug af samme støttemuligheder, som andre virksomheder, hvor de kan få hvor staten betaler halvdelen af lønomkostningen for de medarbejdere, der er sendt hjem. De har så også brug for deres medarbejdere, for coronakrisen giver ikke anledning til at sende dem hjem.
Svenske landmænd har dog samme bekymring som mange andre af EU’s landmænd. De er bange for, at der bliver mangel på udenlandsk arbejdskraft. Det gælder især i grønsagsproduktion og frugtavl. Hvert år kommer der også bærplukkere fra Polen og Thailand. En del mælkeproducenter har også udenlandsk arbejdskraft fra Ukraine, Letland, Litauen og Polen.
”Det vurderes, at cirka 8.000 job i landbruget er ledige i sommer 2020. Branchen forsøger at løse problemet med indrejsedispensationer for udenlandske arbejdere og ved at matche svenske arbejdsløse med de ledige job, men det er uklart om det kan løse hele behovet”, siger Linda Grimstedt.
