Danbred køber syv lastbiler af SPF - syv chauffører følger med

DanBred P/S har netop opkøbt syv lukkede SPF-SuS-godkendte lastbiler. Handlen er indgået med SPF-Danmark A/S, og syv chauffører har valgt at rykke med over og bliver ansat i DanBred.

Svinegenetik-virksomheden DanBred har netop investeret i en vognpark, som skal være med til at styrke DanBreds leverancer til eksportkunder samt optimere den interne logistikkæde i virksomheden.

Det skriver Danbred i en pressemeddelelse.

Det har været et ønske at udvide virksomheden med egen vognpark, og CEO i DanBred, Thomas Muurmann Henriksen, glæder sig over, at det er lykkedes at få enderne til at mødes med SPF Denmark, som har lavet frasalget.

"DanBred har ambitioner om at opbygge en betydelig transportkapacitet i løbet af de kommende år, idet sikker transport og optimeret smittebeskyttelse i den fulde værdikæde i stigende grad er et væsentlig salgsparameter og et centralt element i kundernes valgkriterie, når der vælges avlsselskab og handles avlsdyr", forklarer Thomas Muurmann Henriksen om årsagen til investeringen.

Vognparken tæller syv lukkede SPF-SuS-godkendte vogne, samt en mindre varevogn, der nu er overgået til DanBred.

Velkommen til syv nye medarbejdere

Investeringen i de otte nye vogne skal primært bruges til eksport til DanBreds kunder og leverandører i Europa.

"Som led i købsaftalen for lastbilerne tilbød vi de involverede chauffører videreansættelse i DanBred,  og vi er glade for at kunne byde dem velkommen som nye kollegaer i DanBred-teamet", fortæller Thomas Muurmann Henriksen.

Overtagelsen af vognparken sker formelt pr. 9.juli.


 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle