Danmarks første forsøg med at få ung skov til at se ældre ud

Skovfogeden går rundt med motorsaven i skov på Als.

Naturstyrelsen i Sønderjylland er i gang med et forsøg. Skovfoged Martin Reimers vil få en ung skov til at se gammel og hyggelig ud.

Skovfogeden tager derfor motorsaven i brug i Nøffelskoven ved Nybøl på Als.

Det skriver DR Syd.

"Der sker det, at hvis man lader såden en ny skov vokse i mange år, så bliver det nærmest sådan en tændstikskov," siger Martin Reimners.

Man kan kigge lige igennem en tændstikskov. Stammerne står på række og er lige tykke.

Derfor går skovfoged Martin Reimers i gang med motorsaven for at dræbe nogen af træerne, så der kan blive skabt liv og variation i skoven.

De døde træere vil blive efterladt i skovbunden, og det skal skabe lysninger, som gør skoven hyggeligere.

"Det, der sker, når træerne bliver fældet og ligger på skovbunden, er, at de bliver levende igen. De kommer til at rumme en masse liv. Så vi slår ikke skoven ihjel. Vi efterligner variationen, som man kan se i en gammel skov," siger Martin Reimers til DR Syd.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle