Danmarks største frilandsgartner har 15-doblet sin økologi-omsætning

Axel Månsson driver mere end 1000 hektar med økologiske grøntssager, og arealet vokser år for år.

Axel Månsson driver Danmarks største økologiske grøntssagsproduktion på friland med i alt 2200 hektar, hvoraf de 1.500 hektar dyrkes økologisk. 

Lige nu er yderligere 125 hektar under omlægning til økologi, og arealet stiger år for år. Producenten er nemlig i gang med en omlægning til 100 procent økologi, fortæller han til Jyllands-Posten.

Baggrunden er, at han oplever at de økologiske grøntssager gradvist fortrænger de konventionelle fra supermarkedets hylder, hvis blot økologien bliver dominerende nok, fortæller han.

Derfor har han også 15-doblet sin omsætning på økologi over de sidste 13 år.

"Min forventning er, at vi på et tidspunkt bliver 100 pct. økologiske. Vi har stadig et lille sortiment af konventionelle basisvarer - iceberg, løg, broccoli og radiser. Den konventionelle del af forretningen har siden 2008 ligget ret stabilt på 65 mio. kr. i årlig omsætning. I samme periode er vores årlige salg af økologiske grøntsager vokset fra 10 mio. kr. til 150 mio. kr.,", siger Axel Månsson til mediet.

I 2020 steg salget af økologiske fødevarer med 14 procent til 16 mia. kr.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle