Risikoen for tyktarms- og endetarmskræft øges fra fem til 5,75 pct., hvis der er højt nitratindhold i drikkevandet.
Forskere ved Aarhus Universitet og GEUS er kommet frem til, at nitrat i drikkevand øger risikoen for tyktarms- og endetarmskræft. Det skriver Information.
Nitrat i drikkevand er typisk meget lavt i de dybere boringer, som almene værker typisk bruger, mens det kan være større i små, private overfladenære boringer. Der findes desuden områder i landet, hvor risikoen for nitrat i drikkevandet er større på grund af geologien.
Langt de fleste danskere får leveret drikkevand, der har et meget lavt nitratindhold på omkring en mg pr. liter.
Den nye forskning beskrives i en artikel i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer, og den bekræfter tidligere, lignende resultater lavet på baggrund af kvinder fra den amerikanske stat Iowa, der minder om Danmark.
Forskerne har i alt fulgt 2,7 millioner danskere over 35 år i perioden 1978-2011 og har sammenholdt deres nitratindtag via drikkevand med deres kræfthyppighed.
Forskerne konkluderer, at risikoen for tyktarms- og endetarmskræft øges fra fem til 5,75 pct, når koncentrationer af nitrat er over 9,3 mg pr. liter. Det er altså en stigning på 0,75 procentpoint eller en risikostigning på 15 procent.
Testgruppen, der sammenholdes med, har drukket vand med under 1,3 mg nitrat pr. liter.
Risikoen øges for den gruppe i den undersøgte befolkning, der har været mest udsat for nitrat.
Ph.d. Jörg Schullehner, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer, at 5000 danskere hvert år får tyk- eller endetarmskræft. Det kan skyldes mange årsager.
"Vores studie viser, at nitrat i drikkevandet kan være en af dem", siger forskeren til Information.
Torben Sigsgaard, professor i miljømedicin ved Institut for Folkesundhed og medforfatter til undersøgelsen. siger, at der ikke er tale om en katastrofemeddelelse, men at det skal tages alvorligt.
"Man kan sige, at vi i lyset af undersøgelsen skal sørge for at holde vores drikkevand rent for nitrat, for der ser ud til at være en sikker, om end marginal, risikoforøgelse, når der er højt nitratindhold i vandet", siger
Torben Sigsgaard.
Der har tidligere været kritik af, at Landbrugspakken - med øget gødskning - skaber risiko for mere nitrat i drikkevandet i private boringer - samt mindre almene værker med øvre boringer, eksempelvis på Omø.
Vandsektorens brancheorganisation, Danva, har i dag, tirsdag, udsendt en pressemeddelelse, hvor de gør opmærksom på problematikken.
De vil have sænket grænseværdien, som ellers er blevet hævet fra 25 til 50 mg pr. liter. Kommuner kan desuden give dispensation fra grænseværdien.
"De sundhedsmæssige konsekvenser af nitrat i drikkevandet er en sag for Styrelsen for Patientsikkerhed, men Danva opfordrer, at politikerne tager resultaterne i undersøgelsen meget alvorligt og hurtigt vurderer, om den nuværende grænseværdi er den rigtige. Det her handler om forbrugernes tillid til vores drikkevand," siger seniorkonsulent i Danva, Claus Vangsgård, i pressemeddelelsen.
Som vi tidligere har belyst på Landbrugsavisen.dk kommer det meste af nitratindtaget fra fødevarer.
Franske undersøgelser viser, at nitrat i drikkevandet normalt udgør 15 til 20 procent af nitratindtaget. I hustande med privat brønd kan andelen stige til 30-35 procent. Det øvrige nitratindtag kommer fra pølser, rødbeder, kinakål og andre fødevarer.
