Danske smågrise i stort prisfald

De danske smågrise må i næste uge tage store prisfald.

Den beregnede notering for smågrise hos SPF falder i næste uge med 13 kr. til til 506 kr. for en 30 kg. gris.

Det er et fald næsten på størelse med sidste uges, hvor prisen også faldt med hele 21 kr. Dermed er den beregnede notering i alt faldet med 75 kr. siden uge 11.

Det samme billede tegner sig for SPF-puljenoteringen, der fra mandag også falder med 30 kr. fra 560 til 520 kr.

Det største fald er dog at finde på Porc-Ex, som fra næste uge afregner med 530 kr. for en 30 kgs-gris mod 590 kr. i denne uge.

Også de tyske slagtesvin faldt i pris denne uge, ligesom den danske notering fra Danish Crown netop er faldet med minus 30 øre.

Selvom alle tre noteringer efterhånden er langt fra årets pristop, er priserne stadig høje historisk set.

I 2019 var den beregnede notering fra SPF noget lavere med blot 412 kr. Lidt højere lå puljenoteringerne fra SPF og Porc-Ex for et år siden med 500 og 530 kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle