DC-topchef: Afhentning af grise er vores prioritet nummer et

Danish Crown har i lighed med mange andre slagterier kæmper med at få slagtet grise, men opgaven har højeste prioritet hos slagteriet, forsikrer topchefen Jais Valeur.

Danish Crown er kommet godt ud af starthullerne af 2021. Firehjulstræk-strategien kører efter planen, og selskabet har foreløbigt leveret godt.

Det var et af budskaberne, da topchefen Jais Valeur medvirkede i et interview ved Velas' digitale økonomikonference.

De aktuelle markedsforhold omtalte han kort:

 "Vi har et stærkt kinamarked, men også et usikkert kinamarked. Vi har corona, det er ikke overstået endnu. Der er stadig mange usikkerhedsfaktorer".

Han glædede sig samtidig over, at 2020 har været et ganske fornuftigt år for Danish Crowns ejere, der i mange tilfælde har fået nedbragt gæld som følge af en god notering.

"Jeg tror, mange ejere er lykkedes med at få en mere robust økonomi i det år, vi har været igennem. Det glæder jeg mig over, fordi vi har styrket selskabet, og jeg tror de fleste ejere har været i stand til at styrke deres økonomi", sagde han og understregede samtidig, at året, der har haft coronasmitten som helt overskyggende overskrift, ikke har været uden udfordringer.

Særligt manglende afhentninger af grise, fordi selskabets slagterier har været lukket ned eller haft begrænset kapacitet, har fyldt. Men Jais Valeur har oplevet stor opbakning trods den svære situation.

"Jeg synes, man har bakket godt op om selskabet. Der har været situationer, hvor vi er blevet presset på afhentninger, og der har været stituatiomer, hvor vi har måtte ændre tingene, men det har man taget i stiv arm".

Netop overgående grise afslørede Jais Valeuer er øverst på hans prioritetsliste på den korte bane: 

"Det er prioritet nummer et at få afhentningsservicen op på det høje niveau, som jeg synes, vi leverede i starten af året og sidste år. Der skal vi op igen, og der kommer vi op igen i løbet af de næste uger og måneder. Det er jeg helt sikker på".

Han opfordrede samtidig svineproducenterne til at navigere ud fra en sikker balance og et stærkt kapitalberedskab. Med tanke på udbruddene af afrikansk svinepest - senest i Tyskland, mente han det var tid til at overveje sin situation.

"Hvor stor skal smågriseeksporten være, og hvor mange grise skal jeg selv slagte i Danmark", spurgte han retorisk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle