Politkerne enedes i dag om en aftale, der kan forebygge folks bekymringer om pesticider og drikkevand. Læs hvad den betyder for landmanden.
Nye sprøjteforbud er på vej i nærheden af drikkevandsboringer. Det er et bredt udsnit af Folketingets partier blevet enige om i dag.
Men det åbner for en masse spørgsmål fra landmandens side.
Landbrugsavisendk har fundet svar på nogle af de hotte spørgsmål:
Hvordan skal erstatningen gøres op?
Der udestår at lave en opdateret BNBO Vejledning, herunder regneeksempler for erstatningens tilblivelse og dermed størrelse.
Landmanden skal ikke være dårligere stillet efter aftalen end inden. Altså fuld og hel erstatning, hvor der også tages højde for arrondering, omlægning af dræn, harmoniproblemer mv.
Den juridiske vurdering er, at i mange tilfælde vil det gennemføres på ekspropriationslignende vilkår, så erstatningen bliver skattefri.
Hvem ejer jorden bagefter?
Arealet skal fortsat være landmandens ejendom, hvis han ønsker det, men med en servitut om, at der ikke må sprøjtes. L
andmanden kan så dyrke skov, vedvarende græs eller økologisk landbrug på arealet. Der er afsat 1 mio. kroner ekstra til økologisk omlægningstjek, målrettet arealerne med drikkevandsbeskyttelse.
Ved meget omfattende indgreb skal lodsejer kunne begære hele ejendommen eksproprieret.
Hvad hvis de ikke kan blive enige?
I første fase indtil 2023 er der tale om frivillige aftaler med fuld erstatning.
Såfremt kommune, vandforsyning og landmænd ikke kan blive enige, vil aftaleparterne træffe beslutning om et forbud mod kompensation.
Problemet med kompensation er besværlige ansøgningsprocedurer, usikkerhed om størrelsen på kompensationen især på grund af støttelofter ift. gældende EU de minimis-regler. Der tages dog højde for, at alle kan få dækket deres fulde tab uanset EU’s statsstøtteregler.
Hvem skal betale erstatningen?
Erstatningen skal dækkes over vandtaksten. Det er således vandforbrugerne, der kommer til at betale.
Det skal aftales lokalt, hvor meget der skal på det faste bidrag, og hvor meget der skal dækkes over kubikmeterprisen.
Ligeledes opfordres der i aftalen til samarbejde mellem vandværker eller fondsmodeller, så ingen vandforbrugere rammes unødigt hårdt, herunder landmænd og virksomheder koblet på et alment vandværk.
Hvor store arealer skal landmanden have erstatning for?
Beskyttelseszonerne skal tage hensyn til praktiske dyrkningsforhold. Det vil for eksempel sige, at man ikke bare kan slå en ring om boringen, som er nærmest umulige at køre udenom.
Markerne skal fortsat være regulære efter BNBO-arealerne er taget ud. Det kan undersøges, om der er interesse for jordfordeling i området, så landmanden får et andet areal.
Hvem kan hjælpe landmænd og kommuner?
BNBO Vejledningen skal revideres, så det bliver nemmere at lave lokale løsninger til gavn for alle. Såfremt der opstår et rådgivningsbehov, kommer der sikkert firmaer, der kan løfte opgaven.
Men det er vigtigt at slå fast, at landmanden har en plads ved forhandlingsbordet, og der skal findes de bedste lokalforankrede løsninger.
Kilde: L&F
