Deutz-Fahr tærsker for 35. gang på samme gård

Det var en stor dag, da Jette Holms forældre købte deres nye Deutz-Fahr, der stadig kører den dag i dag.

"Jeg kan tydeligt huske det. Jeg var kun fem eller seks år, og det var godt vejr. Lyset lyste ud af øjnene på mig, så jeg fik lov til at køre med vores traktormekaniker i servicebilen, mens min far havde mejetærskeren bag på traktoren. Det var en stor dag".

Sådan fortæller Jette Holm om det første møde, da hendes far og mor, Anders og Lise Holm, i 1984 købte deres første og spritnye mejetærsker Deutz-Fahr M66TS.

I dag er hun 42 år, forældrene på 71 år er gået på pension, men den røde mejetærsker tærsker endnu og har gjort det for 35. gang i år.

"Den har høstet for min far lige siden, han købte den og har næsten aldrig haft en sygedag. Jeg håber, at den dag, min far ikke længere har landbrug, så finder vi et godt hjem til den. For det er jo en sjældenhed", siger Jette Holm.

Droslet ned til hobby

Gården i Haderup, hvor forældrene stadig bor og dyrker landbrug, var engang på 30 Jerseykøer i bindestald og op til 100 hektar jord. I dag har forældrene 14-15 ammekøer og droslet ned til 35 hektar.

Selv arbejder Jette Holm som greenkeeper, hvor hun sørger for at vedligeholde græsset i Viborg Golfklub. Lidt uden for Viborg har hun små seks hektar, heraf fire til korn og resten til familiens to heste.

"Jeg havde på et tidspunkt også overvejet landbruget, men da jeg gjorde min studentereksamen færdig, læste jeg til planteskolegartner. Jeg har ikke fortrudt", siger hun.

Omkring 25. august blev høsten af blandt andet vårbyg på gården færdig.

"Høsten er gået fint nok, pånær noget af tiden, hvor det regnende, men det kunne mejetærskeren ikke lave om på".


Tak for i år!

Konkurrencen ’Skyd Høsten med Gjensidige’ er nu slut, og vinderne vil blive offentliggjort i LandbrugsAvisen og på Landbrugsavisen.dk i uge 38.

Igen i år har engagementet været stort, og LandbrugsAvisen vil gerne takke for alle indsendelserne fra hele landet.

Det har været uvurderligt at følge med i alle de forskellige høsthistorier, og vi glæder os meget til næste år.

PÅ GENSYN I 2020!

https://landbrugsavisen.dk/files/styles/article_scaled/public/skydhoesten2017_lang_logo17.png?itok=BgLROvGo

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle