Driftsleder: Vi er næsten færdige med høsten

På Lundballegaard mangler de kun at få høstet 55 hektar hvede og 15 hektar ærter, før årets høst er i hus.

Høsten er gået slag i slag på Lundballegaard på Norddjursland, hvor de allerede kan se enden på årets høst. De har især udnyttet den seneste uges solrige dage til at få tærsket igennem, lyder det fra driftsleder Tobias Hansen.

"Høsten af vårbyg er gået ret godt. Det har været nemt at tærske, og kornet har været tvangsmodnet af solen, og det har åbenbart fået nok vand, inden de her varme dage. Der er stor kapacitet på mejetærskeren, når det går så nemt", siger Tobias Hansen.

De har høstet 32 hektar vårbyg med et udbytte på 6,5 ton per hektar og 14 procent vand. Selv om afgrøden godt måtte have givet noget mere, så kan man ikke klage over det, siger driftslederen.

"Det er forårets skyld, for vi fik intet vand. Så det vi såede i foråret, gik der lang tid, inden det spirrede", siger Tobias Hansen.

De holder weekend på traktoren

Lundballegaard, ejet af Hans Gæmelke, driver 365 hektar planteavl. De har indtil videre fået høstet rødsvingel, vinterbyg, rajgræs, vårbyg og raps.

Nu mangler de bare 55 hektar hvede og 15 hektar ærter, inden de er i mål med årets høst.

"Det er en rigtig behagelig høst i år, hvor det hele er nemt at planlægge. Det er jo godt vejr, så vi holder weekend på traktoren. Det går også lidt stærkt nu, og der er udsigt til at komme rigtig godt i gang med næste års avl", siger Tobias Hansen.

Selvom en tidligt afsluttet høst kunne lade til at give driftslederen lidt sommerferie med konen derhjemme, er det ikke tilfældet. 

Man holder ikke bare ferie som landmand, siger Tobias Hansen. Man arbejder, indtil man er færdig med det, man skal. Og de er først færdige, når de har sået til i efteråret, som de arbejder frem imod nu.

"Jeg kan holde ferie i december, for der har min kone termin. Ej, det passer ikke helt, sidste halvdel af oktober, regner jeg med at kunne slappe lidt mere af. Der bliver nok også en anelse mere stille i sidste halvel af august", siger Tobias Hansen og griner.

I takt med en særligt flydende høst, prøver de også noget helt specielt i år. De vil forsøge at køre gennem høsten uden at skulle tænde lyset på mejetærskerne. De har endnu ikke arbejdet efter mørkets frembrud, hvilket ser ud til at kunne fortsætte frem til det sidst-høstede strå.

Med det indsendte billede deltager Tobias Hansen i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle